Den mystiske ø i Odense

Fik endelig arrangeret en tur til Stige Ø.

Sammen med mand, børn og børnebørn tog vi en tur til Stige Ø. Vi skulle besøge den mystiske Ø.
Og det var da på tide. En fantastisk tur.

Da vi ankommer bliver vi modtaget af gæve o- løbere, som har arrangeret et lille lørdags branding for sporten. Frivillige står klar til at give en prøvetur.

Barnebarnet indleder besøget med en fin børnebane og vi fandt både Batman, Skæg, Rasmus Klump og andre spændende eventyrlige figurer.

Videre går turen til Legebasen.

Hop hop og klatre rundt på farlige planeter.

- Hov der er en lækat ! Se der under toilettet! Den kigger ud... se se. 

Et skønt sted hvor fantasien kan blomstre sammen kodrivere og andre forårsbebudere. 

- Kom så affaldskrigere og se på dette landskab. Først opgravet jord fra kanalen og dernæst 50 års affald danner denne ø. Det bedste muldjord til afgrøder. Desværre ubrugeligt til dette formål, da det er fyldt med plastik og metal. Vi plottede det bare sammen i en pærevælling.

Men Odense Kommune, Odense Renovation og andre har formået at gøre denne affaldsø til en fantastisk kreativ og rekreativ plads, og den har vundet en fortjent pris på NordicGreenSpaceaward.

Stige Ø er en gave til Odenseanerne, og Odense Kommunes forvaltning og dokumentation for udvikling af Stige Ø er eksemplarisk. Der er tænkt over, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Der er en stram dispositionsplan for øen, dens drift og udvikling – men ikke mere stram end, at der er plads til nye idéer og ændringer. Og at disse sker i dialog med både entreprenøren der plejer området og brugerne på stedet.” Sådan lyder en del af dommerkomiteens bedømmelse af Stige Ø, hvor dommerformanden har været landskabsarkitekt og formand for Danske Landskabsarkitekter, Karen Sejr

nordicgreenspaceaward.com

 Her er høje bakker med svære stigninger og perfekte cykelbaner. Her er fugle, rovdyr og måger og et skib i kanalen.

Nu producerer det gamle skrammel også gas, og det hjælper energiforsyningen og CO2 udledningen.
1500 husstande i Odense modtager el fra gassen på Stige Ø og 700 husstande får deres varme samme sted fra.




Vi har ofte travlt med at brokke os over, hvordan skattekronerne anvendes. Tag ud på øen og se hvor godt dette er arrangeret og gå så i krig med sorteringen. Affaldskriger.

Du kan også bidrage til et bedre borgerbudget, hvis du ALDRIG smider noget affald hvor du går og står. Affaldskriger.

Forældre udtrykker af og til en masse omkring games, Ipad og børn, og jeg hører det som en frustration over mangel på alternativer. Her er klart en for alle aldre. Tag med selv og få jer en skøn virkelighedsdag.

Vi sorterer elguld.

Et godt initiativ.

- Jeg kan godt huske dig, siger William.

Han er døv og var tidligere elev på Nyborgskolen, hvor jeg var lærer.
Nu er han elsorteringsekspert.

Han er sammen med 21 andre borgere på ’Værkstedet Skaboeshus`blevet særdeles god til at skille og sortere aflagte computere, mobiltelefoner, servere og bærbare computere.

- I starten gik det langsomt, men nu tømmer vi hurtigt en container med elskrot, forklarer Martin B. Larsen, der er idé-ansvarlig & socialpædagog på projektet’IT-skrot Skaboeshus’ ved CFD, det tidligere Center for Døve.
-Min kollega, Karin, og jeg udvikler hele tiden projektet, og der er masser af udviklingsmuligheder endnu. Karin Skorstengaard er læreruddannet og har mange gode idéer.
 - Det er fantastisk sammen at kunne skabe meningsfuldt arbejde for borgerne og samtidigt kunne gøre en stor indsats for miljøet.

-Vi samarbejder bl. a. med H.J. Hansen, der har kunnet supervisere og vejlede – og har givet projektdeltagerne indsigt i genvinding og miljøhensyn.
-I starten havde vi et par samtaler med ’elretur’, en privat forening, og her opstod der også idéer til at udvikle projektet og i dag har vi et samarbejde med H. J. Hansen, Nyborg Kommune, OUH, mindre firmaer mv. -Vi tjener penge på at sortere og vi gavner miljøet.
F.eks. udløser 55 tons gode motherboards 1 kg. guld. I de 55 tons er der også mange andre værdifulde materialer og metaller.

Mens jeg stod og kiggede på sorteringen, fløj genstandene direkte i den rigtige bakke. 

Det er godt at kende nogen, der sorterer elskrot, for så ved vi, at der faktisk sorteres godt og grundigt.

I Danmark er det kun  halvdelen af vores elskrot der bliver sorteret og genanvendt. Resten forsvinder eller når aldrig til sortering.

Der er flere firmaer der håndterer elektronikaffald. Vi forbrugere må blive bedre til at aflevere alt fra batterier, lyskæder, ure til computere til elsortering.

På disse links kan man få besvaret spørgsmål om genanvendelse og håndtering af elskrot. 

http://www.averhoff.dk/
http://www.hjhansen.dk/
http://www.elretur.dk/default.asp?id=1

For vi skal levere meget mere til sortering.

Tak for jeg måtte besøge eksperterne og ønsker I får endnu mere at lave. I arbejder i sandhed for miljøet.


 

Sådan Marius Pedersen

- Det kan jeg sige dig, her bruger vi ikke ordet affald. Det hele er genbrug!

Sådan begyndte mit besøg på Marius Pedersens genbrugsstation i Odense. Her sorterer man nærmest alt undtaget husholdningsaffald.

- Det her er hjerteblod for os, og nu skal jeg vise dig rundt. Vi har 9 anlæg i hele Danmark, men dette her er det største, fortsætter Richard, der er produktionschef for Marius Pedersen genbrug.

- Her er det pap. Det kommer fra papcontainerne fra hele Fyn.

Vi går videre over i plastik afdelingen. Her hilser vi på Michael, som var min ledetråd til besøget.

Alt plastik kan genanvendes og sorteres i de rigtige koder. Det eneste der er vanskeligt er gummistøvler og vandslanger. De er af en type som er besværlige at genanvende.
De sorte plastbakker fra kød - frugt emballage er nemme at genanvende. De kræver bare en masse sortering, fordi folk smider dem i plastaffald med kødserviet i bunden af bakken og den anden type plast der er anvendt rundt om bakken.

- Ja og dem af flamingo er også helt umulige. 

Videre rundt og se på papir og metal. Masser af papir. Masser af metal og glas. Glas er ekstremt godt at genanvende fordi det er en lang proces at producere glas.

Flotte bundter med dåser.
- Dem sælger vi til Holland. Vi sorterer tre gange og producerer den bedste kvalitet. Holland er den største aftager af vores dåser.
- Her kan du også se vores sorterede plast.

- Vi genanvender mindst 95% af det vi får ind. Vores spildprocent er meget lav, og vi sætter en ære i at genbruge det hele.
- Det er træ fra forskellige firmaer. Det bliver til spånplader.

- Vi kan ikke bruge robotter til sortering. Stykkerne der skal sorteres kan være så forskellige i tykkelse, størrelse og kvalitet, at det endnu ikke er noget for en robot.

Vi griner lidt over dette.

- Men altså det er ikke nogen raketvidenskab at skabe genbrug. Vi kunne sortere meget mere og her kan du se den store sortering af alt muligt storskrald. Her er sovesofaer, madrasser, lamper og legetøj i en pærevælling. Det bliver sorteret til brandbart, metal og plast.

Vejen går nu forbi et biogasanlæg.
Her lander forskellige fejlproduktioner. De omdannes til biogas, som sælges til biogasanlæg i Danmark.

På kontoret slutter jeg med en kop kaffe og en genbrugsdebat. Raketvidenskab og handling er to ord der går igen.  De store plastikøer i verdenshavene kunne genanvendes og med øget handling ville en stor del af alt spildet været genanvendt.


Sådan tænker de på den store genbrugsarbejdsplads i Odense. Det er godt tænkt.

Fremtidskursus

      - Jamen kan det nu passe? Får vi robotter til mange flere ting? Bliver der vendt op og ned på mangt og meget ? Hvordan skal det gå det hele ? Skal vi bo på en anden måde? Flytter alle til byen og hvad sker der med landet? Kommer vi stress til livs og skaber vi mindre affald? Kører vi i biler uden fører?

Jeg har været på kursus i fremtidens trends, og mange ting vi i fremtiden vil gøre på en anden og bedre måde. Som jeg ser det har vi ramt en udvikling og tid, hvor vi selv får mulighed for at præge verden mere end vi tidligere har gjort. Med teknologien er mulighederne for selvansvar og selvanstændighed stærke. Vi skal blot være super gode til at samarbejde på kryds og tværs og eminente til at spotte kravet fra vores klode om mere retfærdighed, både for kloden og for dens beboere, og dem der kun vil grådighed er nemmere at afsløre og vi kan hurtigere buhe dem.

En super TREND er - FRA MERE TIL BEDRE.-

Den ses allerede mange steder. Mere økologi, højnelse af vores smagssanser, mindre men bedre forbrug, gerne med genbrug og deleøkonomiske løsninger vinder også frem.

Jeg har været på mange spændende kurser i min lange "life long learning" proces, og dette kursus var endnu et af de virkelig gode. Jeg elsker fremtiden og alle de muligheder vi har for at præge den.

Kurset var arrangeret af Future Navigator og jeg var vild med stedet, formen og indholdet.

Stedet var Flæsketorvet i København. Nu indrettet som kontorhotel i nutidig bæredygtighedsstil. Et sted hvor mange innovative mindre virksomheder har slået sig ned.

Formen var to dages kursus med lektier fordelt over to uger. Korte oplæg og masser af inspirerende opgaver. Fremlæggelser og gensidig kursistinspiration.

Indholdet var megatrends og hvordan tankegangen anvendes i din virksomhed. For mig et retningsgivende set up, som jeg har glædet mig over lige siden.

På pinterest under FUTURENAVIGATOR kan man studere en masse trends og jeg anbefaler bestemt et kig der.

En af dekorationerne på kontorhotellet var en væg fyldt med mobiltelefoner. Det er dem der ses på billedet og jeg er klar over billedkvaliteten, men billedet er vigtigt.

I kantinen blev fremtiden forbundet med fortiden. De serverede forloren hare med både brun sovs og tyttebær. Jeg er vild med det hele og der er nok at tage fat på.

Jeg begynder at samle på gode affaldshistorier og der er allerede en del steder jeg skal besøge. Man skal blot lære at opdage dem, og det var en del af mit udbytte på kurset. LYT HØJERE.

Ønsker for 2015

Ønsker for 2015 

Det er stadig Januar og nu er det også hvidt udenfor. Det er ikke for sent at komme med ønsker for det kommende år.

Jeg ønsker mirakler. 

Jeg ønsker at de der er ansvarlige for den skæve og ulige økonomiske, sociale og medmenneskelige fordeling af vores ressourcer får en højere moral. Både nationalt og globalt.

Jeg tænker på politikere, ledere, firmaspekulanter, smarte business agenter, snæversynede fanatister og bureaukrater som er ansvarlige for mangel på ordentlighed, ansvarlighed og dialog.

Ser man lidt tilbage på 2014 er der mange af den slags eksempler. Goldman - Sachs er en af dem, Ukraine og Syrien, Affaldsbjergene i det indiske ocean, integrationskulturen, fup og svindel for at slippe for skat og en del skrivebordsbeslutninger der ikke kan holde til virkeligheden, såsom en del af de vedtagne reformer i den danske politik, herunder skolereformen.

Der er mange der bør have en dårlig smag i munden, som er det man siger, når man ikke synes der handles med rent mel i posen. Jeg mener Nestlé, Goldman- Sachs, Bjarne Corydon, Ukraine forhandlere, Bill Gates, Henning Dyremose, Shell og mange andre burde ha´et andet mindset.
Hvordan ville det se ud, hvis en person der kunne få 80 -100 mill. i gyldent håndtryk sagde: " Nej det skal jeg ikke ha`. Disse penge lægger jeg direkte i statskassen eller et andet sted, hvor de gavner mange flere mennesker." ? Hvilket løft for moraldannelsen.

 Det er blot en anden tankegang der skal til. Den hedder moralsk tankesæt. Det er en stor mangelvare i verdensøkonomien i dag, og det var det også i går og i forgårs.


Der er penge nok i hele verden til at alle kunne leve bedre. Der er penge og folk nok til, at vi alle kan få ryddet vores affald ordentlig af vejen, og der er penge nok til en ordentlig miljøpolitik globalt set.
Det skal vi blive ved at gentage.




Dronning Mathilde af Belgien åbnede d. 17. Januar 2015 en debat om Kultur og Udvikling i Bruxelles i anledning af det europæiske år for udvikling. Jeg hørte ikke talen, men har læst at Brundtland rapporten blev nævnt. Det er jeg glad for.

Jeg mener at vi har fantastiske udgangspunkter i Brundtlandrapporten fra 1987 og UNESCOS, Treasure within fra 1996.

Brundtlandrapporten beskriver behovet for at gøre noget for fællesskaber, vores klode og opgør med grådighed og spekulation.

UNESCOS Treasure Within beskriver hvordan vi bør tænke holistisk læring ind i alle dele af samfundet over hele kloden, og hvordan vi kan skabe livslang læring for alle.
Den bygger på fire søjler: Learning to be, Learning to do, Learning to know og Learning to live together.
Alene i de fire søjler er der så meget godt for os alle.

Der er helt sikkert mange flere grundlagsbeskrivelser, men både Brundtland og UNESCOS bud er rigeligt til at skabe en bedre verden.

Jeg ønsker de skal få ny popularitet.

Så mit ønske for 2015 er mere af Brundtland og UNESCO.

Godt nytår.

Køkkenrengøring.

Det hænder, at der skal gøres rent i køkkenet. Det skete også for mig i dag.
En af lågerne i køkkenskabene skulle repareres og mens den var under mandens reparationslup gik jeg hylderne igennem.

Selvfølgelig var der ting med en FOR lang overskridelse af holdbarhedsdatoen, så det var bare at smide ud. Ærgerligt nok.
Jeg er påvirket af STOP SPILD AF MAD bevægelsen og har netop læst om biogasproduktionen i Danmark. Kun 5% af vores energiforsyning dækkes af biogasproduktion. Jeg stod der med ca. 5 kg. affald anvendeligt for biogasproduktion og tænkte på alle dem, der også stod med ca. 5 kg. madaffald eller lignende. 

Ja alt for meget viden netop denne dag, hvor jeg var indehaver af adskillige kilo organisk affald.
Det var også i dag at Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse fortæller at kun 22 % af vores husholdningsaffald sorteres. Det er jeg meget forbavset over. Jeg mener jeg andre steder har læst at vi var meget bedre til at sortere. Det er vi ikke, så der er masser af plads til forbedring.
Jeg vil ved samme lejlighed gerne bidrage til at AFLIVE myten om, at det sorterede BARE brændes.
DET ER EN MYTE og hjælp gerne med at aflive den. Killed. Send den videre.

 Nu er der orden i skabet og en masse plastik blev sorteret og 5 kg. madspild. 

Sorter dit affald og bidrag til et bedre miljø.

leave no trash

Jeg kan godt li`den overskrift.

Overskriften kommer egentlig fra " Burning man", som er en årlig event i Nevada ørkenen.
Det er en uge hvor deltagere dedikerer tiden til fællesskab, kunst, iværksætteri, afslapning og selvværd uden at efterlade sig spor. "Leave no trace."  



Hvert år er der en kæmpestor mand, der bliver brændt af. Det er kulminationen på eventen og jeg tolker det som en ny kraft til kreativitet og bevidsthed.

Et samfund i Nevada ørkenen i en uge i hamrende hede for omkring 70.000 mennesker. I samfundet er der ingen penge, man bytter sig til alt. Når ugen er omme er der intet spor af eventen. Intet affald.

"Leave no trace" er blevet til "leave no trash". Det kan jeg bedre forstå og forholde mig til. Det er en enkel og ligetil tankegang.

Det emne var en del af en workshop jeg deltog i arrangeret af Hjørring AVV. Den workshop havde som tema to events. Den ene var Roskilde festivalen, som repræsenterer det samme antal gæster som Burning Man. Der er selvfølgelig flere forskelle, men en af dem er affald.

Roskilde festivalen har fokus på affald, men der vil gå mange år før den efterlades uden spor.

De er ikke nok at man sætter flere plakater, containere, nudging programmer op. På Burning Man er der ingen affaldsspande.
Så det handler om kultur, adfærd og tradition. Det er ikke så nemt at ændre, men alligevel interessant fordi Roskilde festivalen også er et billede på vores samfund her og nu.
LEAVE NO TRASH måtte gerne vågne i bevidstheden på flere planer. Ikke kun affaldet der tabes hvor man står, altså en fysisk handling, men også det mentale, det sociale, det kulturelle plan.
Roskilde er kendt for den store fest med varme og glæde til alle og enhver. Det er mediedækket som den store sociale, kulturelle og fælles fest. Det er en form for NO TRASH på det menneskelige niveau.

 Jeg hører og læser kun om styrkede fællesskaber på den festival, og det ville være fantastisk om noget af den styrke kunne bæres ud af festivalen med en vis holdbarhed. Desværre er det ikke en sket, for virkeligheden udenfor Roskilde festivalen er alt andet end fest og farver. Mange af dem der deltager ytrer sig om, at det netop er den frihed og glæde ( og selvfølgelig musikken ) de kommer for at opleve år efter år. De slipper hverdagens trængsler og tager luft på Roskilde år efter år.


Jeg tror vi har brug for at tænke mere i LEAVE NO TRASH på arbejdet, i familien, i skolen, på institutioner, på vejene, i butikkerne, i politik ja overalt hvor vi færdes. Leave beauty. Leave peace. Leave friendship. Leave respect. osv.
og på engelsk lyder det bare bedre.
Man er altid velkommen til at kommentere.