https://kuppi.dk/fremtiden-er-spaendende/
Jeg vil gerne være med til at forandre verden til en mere lys,sanselig, venlig og værdig en af slagsen.
tirsdag den 19. januar 2016
onsdag den 2. december 2015
mandag den 31. august 2015
Elektronisk overforbrug
Jeg har en Ipad. Det er der 26 millioner andre der også har.
Dejlige er de. I foråret var jeg i butikken for at spørge efter et cover, og den flinke mand oplyste mig om, at den Ipad jeg har er tæt på at være for gammel.
- Jamen den er jo ikke mere end et par år og den fungerer aldeles fint, og jeg passer på den!
- Men til efteråret eller deromkring, kan du ikke længere opdatere og så må du købe en ny model.
Jeg har ikke lyst til at købe en ny.
Mine tanker bliver tunge og bekymrede. 26 millioner ubrugelige Ipads. Hvor havner de?
Kan vi være sikre på de kan genanvendes?
Kan vi være sikre på de kommer et sikkert sted for genanvendelse?
I Danmark er det Miljøstyrelsens ansvar at udvikle og overvåge behandling af Elektronisk affald.
Kommunerne har også et ansvar. Desuden er der EU direktiver for behandling, bortskaffelse og eksport af elektronisk affald. " Directive on Waste Electric and Electronic Equipment" også benævnt som WEEE. Direktivets indsamlingsmål er 65% af elektronisk affald med påbegyndelse i 2014 og i fuldt omfang i 2019.
Desuden har vi i Danmark, Elskrotbekendgørelsen. Den omfatter producentansvar. Fra 2006 skal alle producenter og importører for egen regning sørge for tilbagetrækning og håndtering af elektronisk affald. De kan tilmelde sig en kollektiv ordning og det har man valgt i Danmark. Det er ELRETUR.
I 2011 blev der markedsført 141.867 tons elektronisk udstyr. Der blev indsamlet 84.322 tons og 57.545 tons er ikke indsamlet af flere grunde. ( Kilde : mst.dk/service/publikationer/.../2014/feb/hvor-bliver-elektronikaffaldet-a.)
Baselkonventionen er en international aftale, der skal begrænse og kontrollere at farligt affald ikke transporteres til udviklingslande. Alligevel sker det at både din og min Ipad kan havne i Afrika, Indien eller Kina. ecocouncil.dk/documents/publikationer/226-20090301-elektronik.
Mange af de metaller og sammensætninger der er i f.eks. en Ipad er vanskelige at adskille og genanvende.
Keshav Parajuly ( Phd. i electronic waste at University of Southern Denmark) fortæller at man kan sammenligne processen som en kage. Alle ingredienser blandes i en bestemt rækkefølge og det bliver til den kage der bages. Skal du derefter dele kagen i alle de oprindelige ingredienser er det en umulig opgave. Tilsvarende processer findes, når man skal adskille de farlige metalforbindelser.
Vi forbrugere kan ikke være sikre på at vores aflagte produkter bliver forsvarligt genanvendt.
Vi må følge udviklingen nøje.
Dejlige er de. I foråret var jeg i butikken for at spørge efter et cover, og den flinke mand oplyste mig om, at den Ipad jeg har er tæt på at være for gammel.
- Jamen den er jo ikke mere end et par år og den fungerer aldeles fint, og jeg passer på den!
- Men til efteråret eller deromkring, kan du ikke længere opdatere og så må du købe en ny model.
Jeg har ikke lyst til at købe en ny.
Mine tanker bliver tunge og bekymrede. 26 millioner ubrugelige Ipads. Hvor havner de?
Kan vi være sikre på de kan genanvendes?
Kan vi være sikre på de kommer et sikkert sted for genanvendelse?
I Danmark er det Miljøstyrelsens ansvar at udvikle og overvåge behandling af Elektronisk affald.
Kommunerne har også et ansvar. Desuden er der EU direktiver for behandling, bortskaffelse og eksport af elektronisk affald. " Directive on Waste Electric and Electronic Equipment" også benævnt som WEEE. Direktivets indsamlingsmål er 65% af elektronisk affald med påbegyndelse i 2014 og i fuldt omfang i 2019.
Desuden har vi i Danmark, Elskrotbekendgørelsen. Den omfatter producentansvar. Fra 2006 skal alle producenter og importører for egen regning sørge for tilbagetrækning og håndtering af elektronisk affald. De kan tilmelde sig en kollektiv ordning og det har man valgt i Danmark. Det er ELRETUR.
I 2011 blev der markedsført 141.867 tons elektronisk udstyr. Der blev indsamlet 84.322 tons og 57.545 tons er ikke indsamlet af flere grunde. ( Kilde : mst.dk/service/publikationer/.../2014/feb/hvor-bliver-elektronikaffaldet-a.)
Baselkonventionen er en international aftale, der skal begrænse og kontrollere at farligt affald ikke transporteres til udviklingslande. Alligevel sker det at både din og min Ipad kan havne i Afrika, Indien eller Kina. ecocouncil.dk/documents/publikationer/226-20090301-elektronik.
Mange af de metaller og sammensætninger der er i f.eks. en Ipad er vanskelige at adskille og genanvende.
Keshav Parajuly ( Phd. i electronic waste at University of Southern Denmark) fortæller at man kan sammenligne processen som en kage. Alle ingredienser blandes i en bestemt rækkefølge og det bliver til den kage der bages. Skal du derefter dele kagen i alle de oprindelige ingredienser er det en umulig opgave. Tilsvarende processer findes, når man skal adskille de farlige metalforbindelser.
Vi forbrugere kan ikke være sikre på at vores aflagte produkter bliver forsvarligt genanvendt.
Vi må følge udviklingen nøje.
 |
| Min Ipad |
torsdag den 25. juni 2015
Det er rart at skrive.
Vi fyldes ofte af dystre, bekymrende og mørke analyser, påstande og meninger.
Jeg kan selv finde på at skrive lidt mørkt og kritisk, og "nu må der snart ske noget" sprog.
Jeg vil helst skrive lyst og motiverende, selvom det engang imellem kan være svært.
Det er rart at skrive, at selvom verden flyder med plast affald, så er der gang i udviklingen af genanvendelsen af plast, og der er steder i verden hvor man ikke har plastposer til indkøb.
( alisonsadventures.com )
Plastbranchen er med til både debat og udvikling på området. Deres dagsorden er genanvendelse, begrænsning af forurening og udvikling af nye produkter.
Det er også rart at skrive, at vi alle kan bidrage til mindre plastikforurening, og det giver en god følelse at gøre netop dette.
Vi kan sortere mere plastik. Lige nu er det bedst at sortere det i hård og blød plastik, er man i tvivl om hvordan, kan man kigge på kommunens affaldshjemmeside. Der er de fleste kommuner helt opdateret med hjælp til sortering.
Man kan nedbringe sit eget plastikforbrug. Medbring indkøbspose hver gang du handler ind.
Brug mindre plastfolie i husholdningen. Dæk tingene med et rent visketykke eller anvend plastbokse.
Man kan tale med sin dagligvarebutik om hvor opmærksom man er på plastikforbruget, og måske sende påvirkninger ud. Er vi nok der gør det, vil der efterhånden blive mere fokus på plastemballage, poser osv.
Hvert år producerer vi 400.000 tons plastaffald. Næsten 200.000 tons bliver smidt ud til forbrænding.
Vi genanvender en del, og bliver vi endnu bedre til at sortere vil det betyde flere arbejdspladser og et renere miljø. Der er flere kommuner der er igang med at udbrede plastsortering. Der er stadig udfordringer, men fokus på plast er blevet meget større.
( fra plast.dk)
En af udfordringerne er blandingsprodukterne af plastik. F.eks. emballage med både metal og plast. De ryger i forbrænding og det må producenterne gerne arbejde med, og det gør de også.
Rigtig god plastiksortering.
følg også www.facebook.com/plasticchange?fref=ts på facebook. En ekspedition der analyserer, påviser og udbreder viden om de store affaldsøer af plastik.
Jeg kan selv finde på at skrive lidt mørkt og kritisk, og "nu må der snart ske noget" sprog.
Jeg vil helst skrive lyst og motiverende, selvom det engang imellem kan være svært.
Det er rart at skrive, at selvom verden flyder med plast affald, så er der gang i udviklingen af genanvendelsen af plast, og der er steder i verden hvor man ikke har plastposer til indkøb.
Plastbranchen er med til både debat og udvikling på området. Deres dagsorden er genanvendelse, begrænsning af forurening og udvikling af nye produkter.
Det er også rart at skrive, at vi alle kan bidrage til mindre plastikforurening, og det giver en god følelse at gøre netop dette.
Vi kan sortere mere plastik. Lige nu er det bedst at sortere det i hård og blød plastik, er man i tvivl om hvordan, kan man kigge på kommunens affaldshjemmeside. Der er de fleste kommuner helt opdateret med hjælp til sortering.
Man kan nedbringe sit eget plastikforbrug. Medbring indkøbspose hver gang du handler ind.
Brug mindre plastfolie i husholdningen. Dæk tingene med et rent visketykke eller anvend plastbokse.
Man kan tale med sin dagligvarebutik om hvor opmærksom man er på plastikforbruget, og måske sende påvirkninger ud. Er vi nok der gør det, vil der efterhånden blive mere fokus på plastemballage, poser osv.
Hvert år producerer vi 400.000 tons plastaffald. Næsten 200.000 tons bliver smidt ud til forbrænding.
Vi genanvender en del, og bliver vi endnu bedre til at sortere vil det betyde flere arbejdspladser og et renere miljø. Der er flere kommuner der er igang med at udbrede plastsortering. Der er stadig udfordringer, men fokus på plast er blevet meget større.
En af udfordringerne er blandingsprodukterne af plastik. F.eks. emballage med både metal og plast. De ryger i forbrænding og det må producenterne gerne arbejde med, og det gør de også.
Rigtig god plastiksortering.
følg også www.facebook.com/plasticchange?fref=ts på facebook. En ekspedition der analyserer, påviser og udbreder viden om de store affaldsøer af plastik.
lørdag den 30. maj 2015
Planeten ønsker omstilling. E-waste hvad gør vi ?
Planeten ønsker forandring. Den har det svært med os mennesker, der producerer affald i så stor mængde, at den ikke længere kan klare bearbejdning af vores affald. Det gælder alle typer af vores affald.
Ifølge Jørgen Steen Nielsens bog " Den store omstilling" er vi forbi "the point of no return". Det betyder at for en del metallers vedkommende slutter fundene på et tidspunkt. Derfor er genanvendelse og forenkling vigtigt.
Jeg har besøgt Keshav Parajuly, som arbejder med elektronisk affald på Syddansk Universitet og stillet ham et par spørgsmål vedrørende vores elektroniske affald.
Det blev til en lang og spændende snak.
- Hvor alvorligt ser det ud med vores ressourcer og elektroniske affald ? spørger jeg Keshav
- I 1990 producerede vi næsten 20 mill. tons elektroniske produkter. Det blev over de næste 10 år fordoblet og i dag er vi tæt på 80 mill. tons produkter.
Ethvert produkt kommer med en årrække af liv. F.eks. er mobiltelefoner 5 år, køleskabe 10 år osv.
Når livet er færdigt for et produkt bliver det til e-waste, elektronik skrot.
Problemstillingen er ikke kun at vi producerer en masse, men også hvad der sker med det efter
"livet" er endt for et produkt.
-De store miner i Kina, der henter sjældne metaller arbejder i dag ikke med de samme mængder. Det er klart at beholdningerne er ved at være udtømte.
- Hvor let er det at gøre noget ved e-waste?
- Det er ikke let. Det er en kompliceret sag.
Når du laver en kage blander du produkter, og når kagen er blandet er det svært at skille den ad igen i mælk, smør, mel og sukker.
-Det er det samme med en computer. Det er meget svært at skille metallerne fuldstændig ad og det kompliceres yderligere at der i dag er 60 typer forskellige materialer i en computer. I de første computere var kun 10 forskellige metaller.
-I jagten på de perfekte produkter anvender man i dag mange komponenter, som vi ikke kendte for 30 år siden. Bedre, smartere, hurtigere, tyndere computere, Iphones, Ipads. Det betyder at produktionen ikke er affaldsvenlig. Der produceres ikke med tanke for miljøet.
-Vi kan løse det, og vi behøver ikke forhindre vækst - men vi skal i alle led gøre det med større omtanke. F.eks. blev de ozon ødelæggende CFC forbindelser opdaget og erstattet af andre forbindelser. Der arbejdes til stadighed på at forbedre disse kemiske forbindelser. Det er også det vi skal gøre med e- waste.
-Hvordan kan vi brugere gøre det bedre ? Hvem venter vi på ?
- Befolkningens opmærksomhed er meget vigtig.
- Befolkningen behøver viden om hvad/hvornår/hvordan deres e-waste genanvendes.
- Hvordan kan man undgå at smide 25 kg/pr.år/ indbygger elektronik ud? Indfør deleordninger for elektronisk værktøj og andet som man kun sjældent bruger.
-Når en computer eller andet stadig virker, kan det måske leve videre hos en anden bruger.
- Måske vi venter på en eller anden mirakelkur og måske den kommer, men lige nu er sandheden at det er os alle, der skal være opmærksomme.
Keshav fortsætter med at tale om forenkling af systemer, så affaldet bliver mindre.
Der vises en løsning med en såkaldt phoneblok. Den vises her i den indledende fase. Der er fundet firmaer til at udvikle den.
https://www.youtube.com/watch?v=oDAw7vW7H0c
Keshav fortsætter.
- I dag ryger alle køleskabe i shredder, også selvom de virker. Der kan spares meget ved at sortere bedre.
- Hvad er det store emne lige nu ?
- Det kommer an på hvor du er i verden. I Danmark er det hvordan vi genanvender og indsamler de sjældne metaller, som tabes undervejs i både produktion og som affald.
- I Asien og Afrika er det miljøtruslen fra alle de giftige forbindelser der er i elektronisk affald. Der brændes meget af og folk er tæt på de giftige forbindelser. Resultatet er sygdom og miljøforurening.
-Hvad med din forskning - hvordan kan den hjælpe planeten?
Jeg arbejder både med genanvendelse i Danmark og miljøproblemerne i Asien.
I Kathmandu har jeg arbejdet med undersøgelser af den sektor der arbejder med sortering af e- waste under umulige og farlige forhold.
I Danmark arbejder jeg med at øge genanvendelse af flere stoffer og metaller, med at sikre en bedre værdi for genanvendelsesindustrien og hvordan produkter kan designes så de hjælper os til recycling.
Sidst men ikke mindst at hjælpe til en bedre kommunikation og gennemsigtighed i bearbejdning af e-waste.
- Jeg siger tak til dig Keshav for at jeg må komme med alle disse spørgsmål.
Har du lyst til at få Keshav til et foredrag formidler jeg gerne kontakt.
Ifølge Jørgen Steen Nielsens bog " Den store omstilling" er vi forbi "the point of no return". Det betyder at for en del metallers vedkommende slutter fundene på et tidspunkt. Derfor er genanvendelse og forenkling vigtigt.
Jeg har besøgt Keshav Parajuly, som arbejder med elektronisk affald på Syddansk Universitet og stillet ham et par spørgsmål vedrørende vores elektroniske affald.
Det blev til en lang og spændende snak.
- Hvor alvorligt ser det ud med vores ressourcer og elektroniske affald ? spørger jeg Keshav
- I 1990 producerede vi næsten 20 mill. tons elektroniske produkter. Det blev over de næste 10 år fordoblet og i dag er vi tæt på 80 mill. tons produkter.
Ethvert produkt kommer med en årrække af liv. F.eks. er mobiltelefoner 5 år, køleskabe 10 år osv.
Når livet er færdigt for et produkt bliver det til e-waste, elektronik skrot.
Problemstillingen er ikke kun at vi producerer en masse, men også hvad der sker med det efter
"livet" er endt for et produkt.
-De store miner i Kina, der henter sjældne metaller arbejder i dag ikke med de samme mængder. Det er klart at beholdningerne er ved at være udtømte.
- Hvor let er det at gøre noget ved e-waste?
- Det er ikke let. Det er en kompliceret sag.
Når du laver en kage blander du produkter, og når kagen er blandet er det svært at skille den ad igen i mælk, smør, mel og sukker.
-Det er det samme med en computer. Det er meget svært at skille metallerne fuldstændig ad og det kompliceres yderligere at der i dag er 60 typer forskellige materialer i en computer. I de første computere var kun 10 forskellige metaller.
-I jagten på de perfekte produkter anvender man i dag mange komponenter, som vi ikke kendte for 30 år siden. Bedre, smartere, hurtigere, tyndere computere, Iphones, Ipads. Det betyder at produktionen ikke er affaldsvenlig. Der produceres ikke med tanke for miljøet.
-Vi kan løse det, og vi behøver ikke forhindre vækst - men vi skal i alle led gøre det med større omtanke. F.eks. blev de ozon ødelæggende CFC forbindelser opdaget og erstattet af andre forbindelser. Der arbejdes til stadighed på at forbedre disse kemiske forbindelser. Det er også det vi skal gøre med e- waste.
-Hvordan kan vi brugere gøre det bedre ? Hvem venter vi på ?
- Befolkningens opmærksomhed er meget vigtig.
- Befolkningen behøver viden om hvad/hvornår/hvordan deres e-waste genanvendes.
- Hvordan kan man undgå at smide 25 kg/pr.år/ indbygger elektronik ud? Indfør deleordninger for elektronisk værktøj og andet som man kun sjældent bruger.
-Når en computer eller andet stadig virker, kan det måske leve videre hos en anden bruger.
- Måske vi venter på en eller anden mirakelkur og måske den kommer, men lige nu er sandheden at det er os alle, der skal være opmærksomme.
Keshav fortsætter med at tale om forenkling af systemer, så affaldet bliver mindre.
Der vises en løsning med en såkaldt phoneblok. Den vises her i den indledende fase. Der er fundet firmaer til at udvikle den.
https://www.youtube.com/watch?v=oDAw7vW7H0c
Keshav fortsætter.
- I dag ryger alle køleskabe i shredder, også selvom de virker. Der kan spares meget ved at sortere bedre.
- Hvad er det store emne lige nu ?
- Det kommer an på hvor du er i verden. I Danmark er det hvordan vi genanvender og indsamler de sjældne metaller, som tabes undervejs i både produktion og som affald.
- I Asien og Afrika er det miljøtruslen fra alle de giftige forbindelser der er i elektronisk affald. Der brændes meget af og folk er tæt på de giftige forbindelser. Resultatet er sygdom og miljøforurening.
-Hvad med din forskning - hvordan kan den hjælpe planeten?
Jeg arbejder både med genanvendelse i Danmark og miljøproblemerne i Asien.
I Kathmandu har jeg arbejdet med undersøgelser af den sektor der arbejder med sortering af e- waste under umulige og farlige forhold.
I Danmark arbejder jeg med at øge genanvendelse af flere stoffer og metaller, med at sikre en bedre værdi for genanvendelsesindustrien og hvordan produkter kan designes så de hjælper os til recycling.
Sidst men ikke mindst at hjælpe til en bedre kommunikation og gennemsigtighed i bearbejdning af e-waste.
- Jeg siger tak til dig Keshav for at jeg må komme med alle disse spørgsmål.
Har du lyst til at få Keshav til et foredrag formidler jeg gerne kontakt.
tirsdag den 5. maj 2015
Kæmpestor NYHED.
Når vi taler om sortering af affald er der altid et dilemma. For sorterede vi ALT vores affald, ville der ikke være noget til afbrænding og dermed en sikring af vores energiforsyning.
Men nu er det nye toner der skal findes frem, for nu behøver vi ikke længere at brænde affald, olie, kul af ......... Ja det er rigtigt. Dette er begyndelsen på enden af den tid.
En virkelig energirevolution er under opsejling. Wauw siger jeg bare.
| Teslas POWERWALL |
En fornem præsentation i Los Angeles i går. Ja jeg var der ikke selv, men så det streamet. http://www.teslamotors.com/powerwall
Dette er en virkelig revolution for os allesammen. Vi kan nu bruge strøm med god samvittighed og vi gør jorden til et bedre sted at være. ( inspiration fra GhandiP3)
Perspektivet og tankegangen hos TESLA er så bæredygtig og ansvarlig, og selvfølgelig skal de også tjene penge, men denne lancering er helt igennem værdiskabende.
Tænk at sådan en lille dims nemt kan føre os frem til uafhængighed af olie og kul. Det vil føre nye toner med sig. Nye verdensordener. Måske der så endelig også kan blive fred i verden?
Klimaet vil ikke længere være presset. Co2 udledningen vil stoppe.
Dimsen kan lagre vores energi fra solen eller vinden. Den fylder ingenting og er økonomisk at anskaffe sig. Den kan sidde på væggen i din stue og sørge for at vi har lys og varme.
Den kan nemt installeres i områder af verden uden elektricitet og viden. Hele verden kan få lys og varme.
Man kan allerede bestille en POWERWALL og Tesla er ved at bygge en stor virksomhed i Nevada, så alle ordrer kan fremstilles, og inden længe vil store byer fungere uden anden el end den fra solen og vinden.
En lille udfordring bliver så sorteringen af vores affald, for som det er nu er der et stykke vej og trøsten har været, at der også skal være noget affald til den store brændeovn.
Der vil komme nye produkter på emballagefronten, som sandsynligvis bare kan smides i naturen, og vi vil få vores vilje igennem, om at smide sit affald hvor man går og står.
Dog er der stadig ressourcemarkedet. Vi skal stadig spare på ressourcerne i form af træ, metal og andre natur udnyttelser, så genanvendelse undgås nok ikke helt endnu.
Men dette er et STORT gennembrud og iværksætteri. Hvor er vi heldige.
Hurra for solen og vinden. Gratis styrker til os alle. Nu med den bedste udnyttelse til os. Tillykke og tak til dem fra TESLA.
Abonner på:
Opslag (Atom)