Folkeskolen

Så er der nyt på bloggen.

På tekst tv, DR er der en side om Folkeskolen. Den er inde i en ond spiral. Forældrene vender den ryggen og nu er det 15% af de danske skolebørn, der går i privatskoler.

Som tidligere forælder og friskoleleder, har jeg måske ikke ret til at blande mig i Folkeskolens anliggender. Ved jeg nok om folkeskolen til et kvalitativt bidrag?

Jeg har ret til som enhver anden demokrat, i det danske samfund at komme med et bidrag.

Folkeskolen er folkets skole, og derfor bør der være plads til alle. Det er den udfordring, der efter min opfattelse bør være en kerneopgave i folkeskolen.

Der er givet mange folkeskoler, der gør en masse for at skabe en god skoledag for alle børn, og der er mange hjertevarme og dygtige folkeskolelærere i skolen, men som system har skolen en stor udfordring. Det system der er nu, har ikke værnet om den udfordring, og resultatet ses tydeligt.

Man har i mange år søgt at efterligne andre europæiske skolesystemer. Der er indført et hav a tests, og skolen er rent boglig. Det kommer fra de europæiske og amerikanske skolesystemer, hvor der er endnu flere tests.

Det er ikke systemer, jeg er tilhænger af. Jeg mener først og fremmest, at de fordummer det enkelte menneske. Der er ikke brug for al den paratviden i dag, og øvelse gør mester er rigtigt i mange fag, men skolen er også dannelse, eksperiment, erfaring, adfærd, sociale færdigheder, viden, tryghed, drømme, selvstændighed og erfaring.

I dag anvendes disse tests og karakterer, som parametre for mange menneskers skæbner.

Det er trist.

Hvis man ønsker en god folkeskole, der er i takt med vores samfund, og hvor der er plads til alle må den skifte spor.

Skoletoget må have nye muligheder, og den må tilgodese alle børn. Det betyder, at almindelig klasseundervisning må skrottes. Der er børn der i tidlig alder behersker læsning og forståelse på et højt niveau. Der er børn, der har alt for mange bekymringer, så de ikke får lært at læse med samme hastighed som andre. Der er børn der ikke kan sidde stille i så lang tid. Der er børn, hvor opdragelsen er en hindring for læring. Disse børn kan umuligt modtage den samme undervisning.

De børn der kan indfrie nutidens skolekrav har det let. Måske de keder sig en smule af og til.

Der er også en stor gruppe af børn, der ikke får udbytte af skoledagen og de spilder tiden.

Derfor skal der være mange flere tilbud i skolen hver dag, og børnene skal selv kunne sammensætte deres skoledag. Det vil gøre børnene kompetente til det samfund, der ligger lige udenfor skoleporten. Derude ligger kravet om at kunne foretage valg. Derude kan man lokkes. Derude ligger kravet om stor tiltro til egen formåen.

Det skal man lære i skolen.

Vil folkeskolen overhovedet de børn, der er i den? Vil systemet børnene?

Mange skolers fysiske udstråling tyder ikke på det. Der er nogen skoler, der er tæt på at falde sammen. For mig ville det være svært, at møde glad og stolt til en ny skoledag. For mig ville det være uoverkommeligt at være engageret, lydig og nutidig.

Hver gang, der kommer en PISA sammenligning, får børnene endnu et hug. De læser for dårligt og de kan nærmest ingenting. Konsekvensen kommer promte. Flere timer i læsning, flere prøver i læsning og lærerne gør som der bliver sagt.

Det er ikke opbyggeligt i en verden, hvor børnene netop skal opbygges. Det er synd for dem og de lærere, at de hele tiden skal kritiseres og dømmes.

Det er undervisningsministeren, der repræsenterer systemet, og jeg anbefaler hende at ændre hele skolens fundament. Jeg anbefaler hende at være seriøs omkring den udfordring, at skolen er for alle, og læring er mangfoldig.