Hvorfor betaler vi skat ?
Hvorfor har skattebetalingen et mytesvøbt dogme?
Dogmet er at vi helst vil undgå skat !
Det er en myte!
Jeg betaler gerne skat og får jeg mere åbenhed og ærlighed omkring skatten er det en god måde at sikre velfærden.
Får jeg oveni lydhørhed er det unikt for et demokrati. Får jeg også fair løsninger er jeg pludselig rigtig glad.
Lav fleksibel, frivillig og ønskeskat, så kommer pengene ind til bedre vilkår for alle.
Fjern myterne og gør skat til en attraktiv betalingsform.
Gør det simpelt. Fjern mistroen og ros dem der betaler ønskeskat. Sæt billeder af dem i medierne, og de giver gerne lidt ekstra.
fredag den 24. juni 2011
søndag den 22. maj 2011
ny skolestruktur
Læg BUPL og Danmarks lærerforening sammen.
Hæv lønnen.
Skab øget flow i ansættelse og afskedigelse.
Åbn organisationen for flere fag.
Ny skolestruktur.
Skab sund konkurrence blandt kollegerne.
Giv forældrene lederskabet for/med deres børn.
Fokuser på faglighed/ sociale værdier/ personlig styrke.
Fokuser på læringens mangfoldighed.
Børn over 12 kan være på lønningslisten.
Del viden.
onsdag den 9. marts 2011
innovationsbevægelsen
I dag har jeg meldt mig under fanerne på Innovationsbevægelsen. Jeg er oprigtig talt nærmest høj over, at det sker. Et talerør for alle dem, der virkelig ønsker, at vi skal ryste Danmarksposen og prøve noget nyt.
Det er ligesom et mindre oprør imod den konventionelle tankegang, som der er rigeligt af i vores lille land, og jeg ved da godt, at mange kommentarer og anderledes tankegange, kan skydes i sænk på et lille øjeblik.
Det kan være sundt at bryde gamle mønstre ned, og se hvad der så vil ske?
I et frit og ytringsåbent Danmark har vi jo lov til det. Vi har lov til at pille ved og stille spørgsmål til mange af de mærkelige udsagn og beslutningsprocesser der findes i vores demokrati.
Jeg kunne f.eks. finde på at spørge : Hvorfor har vi regioner? Hvad laver de ? Hvorfor bliver de ikke nedlagt ? Hvorfor opretter man ikke lokalråd i stedet for ?
Jeg kunne også finde på at spørge : Hvor ofte skal vi have skolereformer? Og hvorfor ser mange skoler så forfaldne ud? Hvad er der gået galt i den tankegang?
Innovationsbevægelsen beskæftiger sig også med politiske spørgsmål, og det er netop der, mange politikere kan søge hjælp, hvis de har et ønske om, at innovere politik.
Skynd jer at komme med ...
Det er ligesom et mindre oprør imod den konventionelle tankegang, som der er rigeligt af i vores lille land, og jeg ved da godt, at mange kommentarer og anderledes tankegange, kan skydes i sænk på et lille øjeblik.
Det kan være sundt at bryde gamle mønstre ned, og se hvad der så vil ske?
I et frit og ytringsåbent Danmark har vi jo lov til det. Vi har lov til at pille ved og stille spørgsmål til mange af de mærkelige udsagn og beslutningsprocesser der findes i vores demokrati.
Jeg kunne f.eks. finde på at spørge : Hvorfor har vi regioner? Hvad laver de ? Hvorfor bliver de ikke nedlagt ? Hvorfor opretter man ikke lokalråd i stedet for ?
Jeg kunne også finde på at spørge : Hvor ofte skal vi have skolereformer? Og hvorfor ser mange skoler så forfaldne ud? Hvad er der gået galt i den tankegang?
Innovationsbevægelsen beskæftiger sig også med politiske spørgsmål, og det er netop der, mange politikere kan søge hjælp, hvis de har et ønske om, at innovere politik.
Skynd jer at komme med ...
hvad skal vi leve af i fremtiden?
Carina Christensen skrev på sin blog i Jyllandsposten med overskriften: Børnene er fremtiden.
I denne uge havde vi en spændende debat i folketingssalen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der kom mange spændende bud fra alle sider af salen. Mens oppositionspartierne nok mest hældte til, at vi politikere skulle blande os mere strategisk i udpegningen af de fremtidige vindervirksomheder, så forfægtede vi konservative vores velkendte holdning om, at politikernes opgave er at levere gode rammevilkår i form af sunde offentlige finanser, uddannelse, lavere skatter, mindre bøvl og mere konkurrence. Så skal virksomhederne nok selv finde ud af at udpege fremtidens vinderprodukter.
Birthe Krabeks udgave:
I denne uge havde vi en spændende debat i folketingssalen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der kom mange spændende bud fra alle sider af salen. Budene handlede om bedre energiløsninger, forbedring af skolerne så de bar præg af, at børnene er fremtiden, en integrationspolitik der fører til et multikulturelt samfund så vi kan tilbyde de nye demokratier, innovation og uddannelses modeller. Vi kan sælge vores knowhow til den nye verdensorden, især hvis vi har et multikulturelt afsæt.
Der kom også bud på at gøre Danmark til et land man som almindelig turist besøger for at opleve vores innovation.
Vores helt anderledes frie skolesystem bør ikke ligne andres. Vi kan konkurrere på at være anderledes.
Vi politikere bør have en vision for disse mange gode forslag. Vi kunne sætte dem sammen i en helhed og dermed danne et godt grundlag for hele Danmark i fremtiden.
Carina Christensen:
I denne uge havde vi en spændende debat i folketingssalen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der kom mange spændende bud fra alle sider af salen. Mens oppositionspartierne nok mest hældte til, at vi politikere skulle blande os mere strategisk i udpegningen af de fremtidige vindervirksomheder, så forfægtede vi konservative vores velkendte holdning om, at politikernes opgave er at levere gode rammevilkår i form af sunde offentlige finanser, uddannelse, lavere skatter, mindre bøvl og mere konkurrence. Så skal virksomhederne nok selv finde ud af at udpege fremtidens vinderprodukter.
Birthe Krabeks udgave:
I denne uge havde vi en spændende debat i folketingssalen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der kom mange spændende bud fra alle sider af salen. Budene handlede om bedre energiløsninger, forbedring af skolerne så de bar præg af, at børnene er fremtiden, en integrationspolitik der fører til et multikulturelt samfund så vi kan tilbyde de nye demokratier, innovation og uddannelses modeller. Vi kan sælge vores knowhow til den nye verdensorden, især hvis vi har et multikulturelt afsæt.
Der kom også bud på at gøre Danmark til et land man som almindelig turist besøger for at opleve vores innovation.
Vores helt anderledes frie skolesystem bør ikke ligne andres. Vi kan konkurrere på at være anderledes.
Vi politikere bør have en vision for disse mange gode forslag. Vi kunne sætte dem sammen i en helhed og dermed danne et godt grundlag for hele Danmark i fremtiden.
Carina Christensen:
På et væsentligt punkt er alle partier dog enige: Hvis vi fortsat skal sikre, at der skabes vækst og nye arbejdspladser, så er det afgørende, at der er nogen som har lyst til at starte deres egen virksomhed. Vi må og skal med andre ord satse massivt på at styrke iværksætteri og entreprenørskab. Og et rigtigt godt sted at begynde den satsning er hos vores børn og unge. De er fremtiden i vores land. De bliver fremtidens virksomhedsledere.
Birthe Krabeks udgave:
Vi vil gerne have at folk får lyst til at starte deres egen virksomhed. Vi bør virkelig sørge for en god og tæt rådgivningsmulighed.
Vi skal også satse på børnene. De er fremtiden i vores land, og derfor skal vi sørge for at skolerammerne er så gode, at mange flere børn går i skole med nysgerrighed, skabertrang og lyst til at lære.
Carina Christensen:
Heldigvis sker der allerede rigtigt meget i forhold til at motivere danske børn og unge til iværksætteri. I 2010 blev Fonden for Entreprenørskab skabt som et centralt element i regeringens strategi for uddannelse i entreprenørskab, og det har for alvor sat skub i udviklingen. I de seneste uger har jeg besøgt seks forskellige skoler, hvor man nu arbejder med iværksætteri og innovation. Jeg har besøgt folkeskoler, hvor børn helt ned til 3.-4. klasse arbejder med at skabe fiktive virksomheder. Jeg har besøgt et 10. klassescenter, hvor et hold unge elever på iværksætterlinien har skabt og næsten solgt en meget speciel BH. Jeg har besøgt en handelsskole, hvor flere elever har skabt reelle virksomheder med omsætning og indtjening. Jeg har besøgt et gymnasium, hvor kloge drenge og piger har nye og anderledes ideer til innovative produkter. Ikke to steder har man grebet undervisningen an på samme måde – men alle steder har man opnået utrolige resultater.
Birthe Krabeks udgave:
Vi har stiftet Fonden for Entrepenørskab, og det er målet at mange unge kan få glæde af den. Det er nemt at søge og det primære er at understøtte skolerne, så de får mulighed for at udvikle børnenes lyst til at være kreative og legesyge.
Carina Christensen:
I Det Konservative Folkeparti har vi en ambition om, at Danmark skal være en førende iværksætternation. Iværksætteri, iderigdom og virkelyst er altafgørende for, at et samfund kan skabe vækst og udvikling. Regeringen har gennem mange år arbejdet aktivt for, at vi lærer vores børn og unge at tænke nyt og kreativt. Og jeg ved nu, at vi er godt på vej. Et er så at understøtte iværksætteri. Noget andet er at sikre, at de mange nye virksomheder bliver her i Danmark. Her er vi så tilbage ved ugens vigtige debat i folketingssalen. Den konservative opskrift er klar: Sunde offentlige finanser. Uddannelse. Lave skatter. Mindre bøvl. Mere konkurrence. Her skilles de politiske vande på Christiansborg så for alvor. S og SF vælger igen igen højere skatter, flere regler og øget offentligt forbrug. Alt sammen noget som vil skade de danske virksomheders konkurrenceevne.
Birthe Krabeks udgave
Danmark skal være en førende iværksætternation. Iværksætteri, iderigdom og virkelyst er altafgørende for, at et samfund kan skabe vækst og udvikling.
Vi må væk fra kontrol og tvungne test, så børnene får øget frihed til at udvikle deres kreativitet og innovation.
Vi må understøtte den positive tænkning og ofte spørge demokratiet. Vi må nedlægge regionerne, fordi de har øget bureaukratiet voldsomt. Vi må sørge for at sende flere forslag til afstemning i befolkningen. Det kan nemt gøres i dag. Vi må se på hvem der kan betale mere i skat. Pengene cirkulerer rundt og de er blevet fordelt på alt for få hænder. Regeringen vil arbejde anderledes demokratisk og vi vil være forpligtet på, at sætte handling bag ordene.
Vi vil fremlægge vores regnskaber på en overskuelig måde, så befolkningen kan se hvordan midlerne anvendes.
Det vil skabe et ansvarligt aktivt og værdifuldt samfund.
onsdag den 2. februar 2011
torsdag den 20. januar 2011
Folkeskolen
Så er der nyt på bloggen.
På tekst tv, DR er der en side om Folkeskolen. Den er inde i en ond spiral. Forældrene vender den ryggen og nu er det 15% af de danske skolebørn, der går i privatskoler.
Som tidligere forælder og friskoleleder, har jeg måske ikke ret til at blande mig i Folkeskolens anliggender. Ved jeg nok om folkeskolen til et kvalitativt bidrag?
Jeg har ret til som enhver anden demokrat, i det danske samfund at komme med et bidrag.
Folkeskolen er folkets skole, og derfor bør der være plads til alle. Det er den udfordring, der efter min opfattelse bør være en kerneopgave i folkeskolen.
Der er givet mange folkeskoler, der gør en masse for at skabe en god skoledag for alle børn, og der er mange hjertevarme og dygtige folkeskolelærere i skolen, men som system har skolen en stor udfordring. Det system der er nu, har ikke værnet om den udfordring, og resultatet ses tydeligt.
Man har i mange år søgt at efterligne andre europæiske skolesystemer. Der er indført et hav a tests, og skolen er rent boglig. Det kommer fra de europæiske og amerikanske skolesystemer, hvor der er endnu flere tests.
Det er ikke systemer, jeg er tilhænger af. Jeg mener først og fremmest, at de fordummer det enkelte menneske. Der er ikke brug for al den paratviden i dag, og øvelse gør mester er rigtigt i mange fag, men skolen er også dannelse, eksperiment, erfaring, adfærd, sociale færdigheder, viden, tryghed, drømme, selvstændighed og erfaring.
I dag anvendes disse tests og karakterer, som parametre for mange menneskers skæbner.
Det er trist.
Hvis man ønsker en god folkeskole, der er i takt med vores samfund, og hvor der er plads til alle må den skifte spor.
Skoletoget må have nye muligheder, og den må tilgodese alle børn. Det betyder, at almindelig klasseundervisning må skrottes. Der er børn der i tidlig alder behersker læsning og forståelse på et højt niveau. Der er børn, der har alt for mange bekymringer, så de ikke får lært at læse med samme hastighed som andre. Der er børn der ikke kan sidde stille i så lang tid. Der er børn, hvor opdragelsen er en hindring for læring. Disse børn kan umuligt modtage den samme undervisning.
De børn der kan indfrie nutidens skolekrav har det let. Måske de keder sig en smule af og til.
Der er også en stor gruppe af børn, der ikke får udbytte af skoledagen og de spilder tiden.
Derfor skal der være mange flere tilbud i skolen hver dag, og børnene skal selv kunne sammensætte deres skoledag. Det vil gøre børnene kompetente til det samfund, der ligger lige udenfor skoleporten. Derude ligger kravet om at kunne foretage valg. Derude kan man lokkes. Derude ligger kravet om stor tiltro til egen formåen.
Det skal man lære i skolen.
Vil folkeskolen overhovedet de børn, der er i den? Vil systemet børnene?
Mange skolers fysiske udstråling tyder ikke på det. Der er nogen skoler, der er tæt på at falde sammen. For mig ville det være svært, at møde glad og stolt til en ny skoledag. For mig ville det være uoverkommeligt at være engageret, lydig og nutidig.
Hver gang, der kommer en PISA sammenligning, får børnene endnu et hug. De læser for dårligt og de kan nærmest ingenting. Konsekvensen kommer promte. Flere timer i læsning, flere prøver i læsning og lærerne gør som der bliver sagt.
Det er ikke opbyggeligt i en verden, hvor børnene netop skal opbygges. Det er synd for dem og de lærere, at de hele tiden skal kritiseres og dømmes.
Det er undervisningsministeren, der repræsenterer systemet, og jeg anbefaler hende at ændre hele skolens fundament. Jeg anbefaler hende at være seriøs omkring den udfordring, at skolen er for alle, og læring er mangfoldig.
Abonner på:
Opslag (Atom)