mandag den 31. august 2015

Elektronisk overforbrug

Jeg har en Ipad. Det er der 26 millioner andre der også har.

Dejlige er de. I foråret var jeg i butikken for at spørge efter et cover, og den flinke mand oplyste mig om, at den Ipad jeg har er tæt på at være for gammel.
- Jamen den er jo ikke mere end et par år og den fungerer aldeles fint, og jeg passer på den!

- Men til efteråret eller deromkring, kan du ikke længere opdatere og så må du købe en ny model.

Jeg har ikke lyst til at købe en ny.

Mine tanker bliver tunge og bekymrede. 26 millioner ubrugelige Ipads. Hvor havner de?
Kan vi være sikre på de kan genanvendes?
Kan vi være sikre på de kommer et sikkert sted for genanvendelse?

I Danmark er det Miljøstyrelsens ansvar at udvikle og overvåge behandling af  Elektronisk affald.
Kommunerne har også et ansvar. Desuden er der EU direktiver for behandling, bortskaffelse og eksport af elektronisk affald. " Directive on Waste Electric and Electronic Equipment" også benævnt som WEEE. Direktivets indsamlingsmål er 65% af elektronisk affald med påbegyndelse i 2014 og i fuldt omfang i 2019.
Desuden har vi i Danmark, Elskrotbekendgørelsen. Den omfatter producentansvar. Fra 2006 skal alle producenter og importører for egen regning sørge for tilbagetrækning og håndtering af elektronisk affald. De kan tilmelde sig en kollektiv ordning og det har man valgt i Danmark. Det er ELRETUR.

I 2011 blev der markedsført 141.867 tons elektronisk udstyr. Der blev indsamlet 84.322 tons og 57.545 tons er ikke indsamlet af flere grunde. ( Kilde : mst.dk/service/publikationer/.../2014/feb/hvor-bliver-elektronikaffaldet-a.)


 




Baselkonventionen er en international aftale, der skal begrænse og kontrollere at farligt affald ikke transporteres til udviklingslande. Alligevel sker det at både din og min Ipad kan havne i Afrika, Indien eller Kina. ecocouncil.dk/documents/publikationer/226-20090301-elektronik.


Mange af de metaller og sammensætninger der er i f.eks. en Ipad er vanskelige at adskille og genanvende.
Keshav Parajuly ( Phd. i electronic waste at University of Southern Denmark) fortæller at man kan sammenligne processen som en kage. Alle ingredienser blandes i en bestemt rækkefølge og det bliver til den kage der bages. Skal du derefter dele kagen i alle de oprindelige ingredienser er det en umulig opgave. Tilsvarende processer findes, når man skal adskille de farlige metalforbindelser.

Vi forbrugere kan ikke være sikre på at vores aflagte produkter bliver forsvarligt genanvendt.

Vi må følge udviklingen nøje.
Min Ipad