fredag den 29. november 2013

Det varme smil !

Jeg har lige haft en opgave i Hobro ! Da jeg bor på Fyn er Hobro et stykke væk og det er ikke ofte jeg kommer til Hobro. Men på denne tur som var ud og hjem, og jeg var alene, var der rig mulighed for refleksion.

Jeg vil gerne fortælle om en mand, der hed Alfred ! Han kom fra Hobro og jeg tror ikke han lever mere.
Jeg vil gerne fortælle om indtryk der holder ! Han var et indtryk, der har noget at gøre med varme, smil og tryghed!

Jeg tror Alfred arbejdede på Hobro slagteri og han kom sammen med sin kone og børn til Fyn for at besøge sin svigermor, som var vores nabo ! Jeg tror de kom på besøg 2-3 gange om året !

Næsten hver gang kom han over vejen, ind på vores lille gård til en sludder med mine forældre og en tår kaffe!

Jeg var kun et barn, og jeg tror jeg kan huske ham fra 5 års alderen og måske en 6-7 år frem !

Han var en stor mand, åben skjorte, gråt hår og en masse rynker, med et meget rart ansigt ! Når han kom over til mine forældre og hilste på os alle, var det med venlighed og smil ! Så satte han sig ved bordet og kaffen blev serveret ! Så fortalte han alt muligt, som jeg ikke forstod, men som alligevel var spændende ! Jeg kunne godt lide dette meget anderledes sprog !

Han talte ikke specielt til os børn og viste os såmænd heller ikke særlig opmærksomhed ! Han kunne dog sige : " Bette tøs" ( min mor oversatte)

Men han var rar og glad ! Et trygt menneske, som jeg tænker på hver gang jeg kører udenom Hobro !

Denne lille erindring har flere aspekter.

Hvad er betydningsbærende for børn ?

Er det det samme i dag, som før ?

Hvordan kan vi blive set som modne voksne i dag ?

Jeg har ofte været forundret over at jeg stadig kan huske ham ! Det er over 55 år siden og jeg tænker, at det nemt kunne være glemt ! Men han gjorde indtryk, fordi han havde en speciel udstråling af noget rart og trygt ! I barneøjne var han gammel ! Det er nu, min generation har nået dette niveau !

Jeg tror Alfred var et rigtig godt menneske ! Om han var klog, velhavende eller havde sære ideer var underordnet ! Han var rar og han skabte altid ekstra hygge i køkkenet !

Det er betydningsbærende for børn, at de får mulighed for at møde folk i alle livets aldre ! Det er betydningsbærende, at børn får lov og tid til at danne sig deres egen opfattelse af andre mennesker !

Og det er vigtigt at forældre ikke udtrykker deres eventuelle fordomme og forventninger om andre mennesker ! Lad børnene have deres indtryk for sig selv !

Om det samme kan ske i dag ?

Der er med sikkerhed tilsvarende oplevelser i dag ! Alligevel tror jeg noget har ændret sig ! Jeg tror mange børn ikke gider sidde og lytte på voksne, og sådan var jeg også af og til. Men vi blev jo alligevel siddende, for der var adspredelse i visitterne. I dag ville jeg ha´spillet på min Mobil,  min Ipad eller noget tilsvarende, og så er fokus væk på den nære oplevelse, hvor man også samler erfaring omkring andre menneskers udstråling og væremåde.
Desuden er den kultur med at besøge hinanden en times tid og få en tår kaffe meget mere begrænset i dag, eftersom arbejdsrytmen har ændret sig.

Jeg tænker tit over, hvordan børn opfatter mig nu ! Det at komme i bedsteforældrealderen er også en udfordring !

Men kan man have et så langt eftermæle som Alfred har hos et dengang lille barn, så vil det være stort !

Bare smil varmt ! Vis overskud og nysgerrighed ! Så bliver du husket !







lørdag den 23. november 2013

Kobberet og os ! 

I TOR Nørretranders bog : Afskaf affald, får man viden om de udfordringer vi allerede har haft længe, nemlig at sikre øget genanvendelse af mange af vores metaller ! For en del metallers vedkommende er der tale om, at de ikke længere er mulige at udvinde på jorden om ca. 50 år !

For kobbers vedkommende er det oplyst, at vi allerede har brugt halvdelen af det kobber, der kan udvindes ! Det skønnes at den totale mængde kobber ressource er på ca. 1500-2500 mill. ton. Det der er til udvinding anslås at udgøre 300 - 950 mill. ton. Vi har allerede hentet halvdelen af alt det kobber der er, og nu anslår man med udvinding af 10 mill. tons kobber om året, at det sidste rækker til 50 år.
Det forudsætter at produktionen holdes i de rige lande ! Hvis andre dele af verden kommer med er det naturligvis et kortere forløb. Så er der ikke mere kobber at udvinde ! ( Afskaf affald s. 28-31)

Tor Nørretranders fortæller at løsningen er at se på det vi allerede har. Vores verden er fyldt med kobber og andre vigtige metaller. Vi skal genanvende alt det kobber vi sidder på og står ved. Det findes mange steder. I bygninger, biler, lokomotiver, elektronik, nøgler, kogegrej og så videre.

Vi skal med andre ord bevidstgøre vores tanker om affald ! Vi skal ændre system, tankegang, adfærd og handling!

Mine tanker ved at læse om dette er :

at vi må i højere grad følge den udvikling. Vi må blive bedre til at snakke omstilling!
at vi på ca. 60 år har formået i den grad at ødelægge vores jord !
at vores ubegrænsede forbrug af alt, har gjort os til forbrugsslaver og givet os et stærkt forringet værdisæt !

Vil vi ændre på denne verden er vi nødt til at begynde at skabe andre værdier og moraler !
Det vil blive en stor udfordring, for dem der gør os til forbrugsslaver har stadig magten, og de vil være store at kæmpe imod.

Det er spændende at finde nye veje i dette samfund. En af vejene er gå imod noget der er forkert. Det er forkert, at store firmaer bestemmer vores forbrug, smag og vaner. De har ofte en helt forkert moral for samfundsbidrag !

For at kunne gå imod noget må vi selv erkende ! Det er i vores adfærdsændringer et produktmarked kan rystes. F. eks. den dag hvor en ny Iphone annonceres, da er det nu en kæmpesucces før den kommer på markedet. Alle veje til et behov for en ny Iphone er lagt. Firmaet har dannet vores adfærd så vi straks køber den sidste nye. Tænk hvis vi pludselig ændrer adfærd ?

En langt mere pragmatisk adfærd vil være til fare for de meget store og styrende virksomheder. Så lad os blive lidt mere pragmatiske og samle affald og snakke mere med hinanden.

VI har på 60 år forbrugt i en grad ingen tid før har kendt! Og vi har måske gjort det i en særlig rus af, at vi kan det hele og nu var vi godt nok kommet i industriens og teknologiens tidsalder.

Fra mine forældre var omkring 50 gik det for alvor stærkt på landet, hvor jeg kommer fra ! og da de nærmede sig 80, var min generation trådt i virkelig forbrugskarakter, og det har vi så fortsat med indtil nu, hvor vi vågner af rusen og ser, mærker og føler alle tømmermændene. Ikke bare selve jorden har taget skade, det har dem der bor på den også. Både mennesker og dyr !

Det er ufatteligt at det er gået så hurtigt !

Så nu er det vel på sin plads at bidrage til bedring, hvis det lader sig gøre. Det føles rigtig også selvom det er i de små skridt !










onsdag den 20. november 2013

Birthe Krabeks blog : KOMMUNE OG REGIONSVALG!Valgaftenen er ovre og re...

Birthe Krabeks blog : KOMMUNE OG REGIONSVALG!

Valgaftenen er ovre og re...
: KOMMUNE OG REGIONSVALG! Valgaftenen er ovre og resultaterne er blevet dissekeret på alle medier. Der er lavet konklusioner,  og tommelfing...
KOMMUNE OG REGIONSVALG!

Valgaftenen er ovre og resultaterne er blevet dissekeret på alle medier. Der er lavet konklusioner,  og tommelfinger op og ned er fordelt.

Der er noget særligt ved politikere!

Som jeg hører det, har alle partier haft et godt valg !

Engang imellem prøver jeg at forudsige hvad politikerne og reportere vil sige ! Det går efterhånden ganske godt med disse forudsigelser !

Her kommer takken! Her kommer trynen til de politiske modstandere ! Her taler journalisterne om det og det !
Her siger den politikker det som de skal sige her, for det er den linie, der er lagt ! Her beklager de, at det skulle de ikke have gjort ! Her siger de det samme igen og igen !

Jeg burde være tilfreds ! Men det er jeg ikke !

Men hvad er der galt ? Der er nok ikke noget galt ! Det er bare det, at jeg drømmer om nogen siger noget, jeg ikke kan forudse!

Altså det er ikke sådan, at jeg forudser alt hvad der bliver sagt, men det er tit! Og det er vel sådan rigtig mange har det !

Det er det jeg drømmer om vil ændre sig ! Jeg drømmer om at en eller anden siger, NOGET ANDET !

Hvis der pludselig var en politiker, der sagde : " Jeg har lige opdaget, at jeg godt kan lide ordet besparelser, og nu skal jeg fortælle dig hvordan, hvad og hvorfor! "Jeg kan godt lide, at vi tjener penge til kommunekassen, i stedet for at spare! Derfor skal du høre hvordan, du kan være med ! "
 " Jeg har lige opdaget, at jeg godt kan forklare dig, hvad du kan gøre, for at hjælpe vores fælles husholdning!"
 " Der er tal, der viser, at vi kunne ha´ haft et bedre valg! Det er da ØV og nu vil vi selvfølgelig se på, om det skyldes vores måde at kommunikere på, vores valg af strategi, vores betingelser eller noget helt andet " " I skal få svar når vi tror, vi har svaret !"
Eller hvis en politiker med ansvar for regionerne sagde : " Det der med regionerne er noget rod! Vi bruger alt for mange penge på den administration ! Det er uhørt at få i lille Danmark føler sig nære i forhold til regionerne! Har I nogen gode ideer til nye systemer og generel afbureaukratisering? "send dine tanker til os!"

Vi har et land med rigtig meget kontrol og det skaber nogen snævre rammer for, hvad der må siges, gøres og tænkes ! Eller hvad ?

Jeg væver et stykke uldent sprog og ønsker mig noget autencitet at sætte ind ! Jeg vil ikke være ulden, men begejstret over vores politikere, der siger og gør noget åbent, ærligt, anderledes, anstændigt og handlekraftigt ! Hjælp mig !








lørdag den 16. november 2013

Affaldskonference i København!

Hvilke udfordringer står vi alle med, når det handler om affald?

For 55- 60 år siden gik vi endnu mere amok i forbrug, teknologisk udvikling, grådig økonomisk tankegang og en opfattelse af, at jorden kunne klare alt hvad vi fandt på !

Men nu søger vi omstilling, fordi vi har opdaget, at jorden ikke kan klare al vores forurening, at der er en begrænsning på råstoffer, at vores affaldsmængde er uoverskuelig !

Det er også allerede mange år siden vi fik de første advarsler ! Ruhrområdet lagde skove ned med sin luftforurening ! De svenske søer blev for sure til fiskeliv! Huller i ozonlaget ! og mange flere forfærdelige ting !

Men nu er vi kommet på ind på omstillingens sti ! Vi er ved at erkende, at vi skal foretage nogen ganske drastige forandringer, for at bevare vores jord ! Lige nu er det vel nærmest en redningsplan!
Senere bliver det måske en balance!

I mit lønkammer undrer jeg mig over at vores handlekraft er så langsommelig ! Jeg undrer mig over at vi afskyr grådighed, og alligevel er det lige præcis den, der styrer en stor del af vores omstillingstempo og en stor del af vores behov!

I 1987 kom brundtlandrapporten og den var det første store opråb på et internationalt regeringsniveau!
Titlen var " Vores fælles fremtid" og den handlede om global bæredygtighed! Den beskrev begærlighed og grådighed, som den største faktor til ikke bæredygtig udvikling!
( kilde : wikipedia)

Siden er der kommet mange flere rapporter og de er alle udmundet i adskillige Rio deklarationer !

Der er noget trægt ved omstilling ! Det kan godt være at brundtlandrapporten blev kendt, men den blev ikke fyldt med handlekraft, for så havde mange flere store magter fundet det vigtigt at tale mere om dette!

Men nu er vi omsider der, hvor der kommer lidt mere handling !

På affaldskonferencen var der udelukkende indslag, der handlede på en eller anden måde handlede om omstilling.
I dag taler alle om sortering af affald! Vi producerer ca. 1500 kg. affald pr. indbygger i DK pr. år. Det er målet at alt vores affald skal kunne sorteres ! Det kunne også være et mål at vores affaldsmængde blev mindre!
En stor ressource undersøgelse, foretaget af dansk affaldsforening viser at 87 % af os, gerne vil sortere vores affald ! Et rigtig positivt resultat. De 83% er delt op i grupper af : idealister, convient og pragmatikere, og det handler om at vi har forskellige tilgange til sortering! Den sidste gruppe 13% er ligeglade !

Alle kommuner har i dag en affaldsplan, og der er nu fra regeringens side lagt op til endnu mere sortering af vores affald.
Vi skal sortere fordi vores råstoffer er i knaphed ! Vi skal sortere, fordi vi kan genanvende meget af vores affald.
Det er et sted hvor vi som borger i et samfund kan bidrage til et bedre miljø!
Det er også en udfordring for renovationsfirmaerne at finde gode løsninger til motivation og øget sortering.

Hjørrings affaldsrenovation : AVV arbejder med flere projekter ! De har lavet et forsøg bestående af 100 frivillige, der skulle sortere alt affaldet. Deres projekt hedder : NULSKRALD og de går nu videre i et projekt mere for en hel landsby !

Jeg tror det er vigtigt vi bare går igang og tager alle mulige fodfejl med os !

Jeg mener også vi skal dyrke den holistiske tankegang, som brundtlandrapporten også taler om!

Vi må tænke i helheder, fordi vores samfund hænger sammen! Vores byggestil, vores vaner, vores bureaukrati hænger også sammen med eksempelvis affaldssortering!

Så det er unægtelig en helt og aldeles spændende tid, med fantastiske nye udfordringer. Efter stordrift kommer der så smådrift ? Kommer der liv i alle landsbyerne igen ? Kommer vi til at værdsætte andre ting end det vi higer efter i dag?

Spændende !

mandag den 11. november 2013

Efter en spændende Københavner dag i affaldsregi, er jeg nu igang med forberedelse af morgendagens opgave : Fortæl om tre forretninger .. gerne globale .. som inspirerer jer !

De tre vil jeg dele her.

Den første er http://www.sphaera.pe/textiles_02.htm!

The story of SPHAERA begins with a passion for Peru. SPHAERA is a business, but fundamentally, it is a concept, because each of its products transmits Peruvian culture and identity..

En historie om passion, lækre kvaliteter, respekt for råvarer og befolkning !

Jeg er på en eller anden måde blevet ven med grundlæggeren : Stefano Basso og det betyder netværk og anerkendelse, også af mit produkt i udlandet ! Det giver måske ikke kunder, men jeg kan forhåbentlig også inspirere !

Denne forretning inspirerer mig fordi den er indkapslet i kulturen, og det tror jeg er en vækstfaktor ! Vækst forstås også som andet end økonomisk vækst !

Den anden er : www.bemytrash.com

Et ABOUT jeg super godt kan lide! Og jeg motiveres af dette produkt, som er skørt, provokerende og vildt !

Ja prøv nu bare at nyde forsiden! Angela Brejt er også drevet af passion !

Jeg kigger ofte på FB for TRASH og det er efter min opfattelse mode med humor og global opmærksomhed!

Den sidste er http://www.malongo-rombouts.com.sg/

Et 70 år gammelt fransk - begilsk kaffefirma, der kender sit produkt og sine kaffe plantager for mere end bare produktionen. Den kaffe forhandles gennem et svensk firma, og den kaffe har jeg og man kan altid få en smagsprøve. Hele produktionen er nænsom og miljøbevidst !

Flere af den slags forretningskoncepter vil sætte masseproduktion under pres ! Vi forbrugere må gerne udvikle vores bevidsthed i den retning ! udvikle vores sanser og skabe grobund for tilpasning af produktion og behov! Som det er nu er spildet, ikke kun madspild, men hele produktspildet er alt for højt !

Forleden lærte jeg, at vi skal passe på med ordet : PASSION ! Måske fordi mange bruger det ord?

Jeg kan godt li´det ord !






tirsdag den 5. november 2013

RUSTAVI ! 

I lørdags mødte jeg en ung mand, der fortalte om et projekt, hvor Odense Renovation sender brugte affaldsspande til Rustavi i Georgien, så de kan anvende dem i en nyere opbygning af deres renovationssystemer.

Der har været en artikel om det i Fyns.dk

http://www.fyens.dk/article/2386107:Odense--Odense-foraerer-1500-skraldespande-vaek

Nu tror I måske, at jeg gerne vil dekorere spandene i Georgien ? Ja det vil jeg selvfølgelig gerne!
Ej, det sker nok ikke lige med det samme!

Men jeg tog et lille look på Rustavi. Den unge mand fortalte, at bystyret gerne vil have flere farver i byen. Jeg blev fortalt, at de steder, hvor man har renoveret med nyt design og farver, er kriminaliteten faldet, hvilket sandsynligvis skyldes design, nyt byggeri og farver.
En ny værdighed giver tryghed, glæde og optimisme.
Som jeg læser det er borgmesteren i Rustavi meget vedholdende i at lytte til borgerne, så deres ønsker også bliver overvejet og for nogen forslags vedkommende sandsynligvis også lyttet til !

 I Danmark har vi en del steder, der kunne trænge til opmuntring med farver og grønt! I Danmark har vi en del steder hvor mine spande ville pynte gevaldigt.
Vi kunne også holde flere borgermøder måske ?

se nærmere på Rustavi !

http://rustavi.ge/?p=18521&lang=en


God fornøjelse med se på Rustavi, hvor de danske affaldsspande er ankommet !