onsdag den 26. februar 2014

VI GØR NOGET ANDET ! 2

Efter en lille tur i haven, hvor man kan mærke, at foråret er lige om hjørnet ! Fuglene synger lidt højere, der er mere lys og der melder sig en trang til beskæring, så tænker jeg, at det er en skøn natur vi har her i Danmark ! Jeg er glad for at bo på landet, tænker jeg !

Jeg skal præsentere en spandedekoration i dag ! Det er fint og vi får en god skraldesnak om spild, overflod, sortering og et sted i nærheden, hvor man ikke skal grave dybt for at finde et køleskab eller et komfur ! Over stedet er der nu græs !

Jeg får fortalt, at vedkommende netop har hørt i radioen, at det er spild af tid at sortere! Brænd det hele af ! Jeg er målløs ! Iler hjem for at undersøge sagen nærmere, og ganske rigtigt er det dagens råd fra miljøøkonomisk råd ! Jeg ser indlægget i DR ! Vi skal bare købe nyt, for det er mere lækkert, og vi skal ikke tænke på at sortere vores affald.

Det er en hån mod hele den bæredygtige tankegang, og det savner enhver form for seriøs dokumentation. I forvejen har man i mange år diskuteret, om vores klima var ved at tage skade af al den CO2 ! Man kunne ikke blive enige om hvor galt det stod til ! Nu kan man så se og mærke virkeligheden i flere og voldsommere storme, oversvømmelser, polernes smeltning og temperaturstigninger!

Vi kan også se hvordan vores samfund hver dag producerer en masse, som aldrig bliver anvendt ! Vi overproducerer for at holde nogle hjul i gang, og fordi vi ikke kan finde på andet at lave ! Vi kan altså ikke tænke nyt, når vi bliver ved med denne proces !

Miljøstyrelsen går ind for mere bæredygtighed og med nyt affaldsdirektiv bliver sortering ikke et valg! Hjørring kommune er godt foran med deres NULSKRALDSPROJEKT !

Går vi ud over landets grænser til USA, kan vi i 2008 læse om Wal-Mart, verdens største firma målt på omsætning, deklarere grøn revolution !

Det var koncernens øverste chef der deklarerede flg: " Hvad hvis vi brugte vores størrelse og ressourcer til at gøre dette land og denne klode til et bedre sted for os alle : kunder, medarbejdere, vore børn og ufødte generationer ? Hvad ville det indebære ? Ville vi kunne gøre det ? spurgte han og svarede selv ved at sige : GRØN REVOLUTION ! "
"Målene er enkle : 1. 100%vedvarende energi 2. At skabe NUL affald 3. At sælge produkter, der understøtter vore ressourcer og miljø !" ( kilde: Jørgen Steen Nielsen : En lille fortælling om overlevelse s. 65 )

Om det holder eller udvikler sig rigtigt for Wal - Mart vides ikke, men det er blevet sagt, og især efter Katrina stormen, må der vel også være flere, der siger eller tænker, at vi mennesker skal gøre noget andet end det vi hidtil har gjort !

Vi har brug for positive påvirkninger omkring bæredygtighed, og ikke at der fremstår en eller anden særklog fyr med en mening ud i det blå og som først kommer på banen nu, hvor mange kommuner er i gang med langt mere sortering ! Mange skeptiske borgere, ser fornuften i at sortere sit affald. Nu bliver de igen smidt i tvivlens tankedyb!

Vi har brug for at se de mange gode eksempler på grøn tankegang og høre udviklende debatter og programmer.

Og vi har masser at lære endnu og det er enormt spændende og udfordrende ! Hvordan kan vi skille tingene ad, så det hele kan genanvendes ? Og hvordan bliver det industrielt behandlet ! Hvilke produkter kan vi få ud af at genanvende plastic ? Det er da at gøre noget andet !!! Kan vi snart køre i brintbiler ? Kan vi snart flyve med brint ?  Kan vi bygge huse på en helt anden måde ? Kan vi komme af med overproduktion af oksekød? toiletpapir ? mælk? smør? vaskepulver ? færdiglavede salater? stearinlys ? osv. osv. osv.


Så op med hovedet du ! Vi vil gerne gøre noget andet !



søndag den 23. februar 2014

VI VIL GØRE NOGET ANDET ! 1

Jeg var lige ved at være nervøs for, at jeg ikke kunne holde kadencen med min blog !
Men den er alt for vigtig for mig, så jeg skal nu nok holde den i gang ! Det er fantastisk at skrive blog!
Jeg har blot holdt en lille pause til andre aktiviteter, bl.a. fejring af min runde fødselsdag!
Jeg kunne ikke så godt finde ud af at holde fest ! Men det kunne mine børn ! Så før min skønne Line rejste til Bolivia, arrangerede de to skønne døtre en fest for moar! Mine to skønne døtre, bonusbørn med kærester,  svigerbørn og den skønne mand holdt party party for mor her ! Og ikke nok med det, så blev jeg også fejret den rigtige dag med besøg af den allerbedste slags ! Og ikke nok med det, fik jeg en tur af min skønne mand til Alicante ! Så jeg skylder stor tak til de dejlige mennesker i mit liv!

Nu er jeg kommet hjem efter en aldeles dejlig tur !

Jeg havde taget en bog med : " En lille guide til overlevelse " af Jørgen Steen Nielsen !

Det har  længe rumlet i mine små grå, at vi ikke kan blive ved at gøre som vi hidtil har gjort ! Jeg har længe tænkt, at det er i min generation, at det hele er løbet løbsk ! Det er min generation, der har sat hele vores system ud af kontrol ! Det gælder alt fra klima, forbrug, grådighed, social adfærd til simpel fornuft !

I bogen får jeg bekræftet denne tanke ! Vi har længe vidst, at det ikke står godt til med vores klima ! Vi ved at udledningen af CO2 er helt ude af kontrol, uden at der for alvor bliver reageret fra politisk side ! Det har vi oplevet på adskillige klimatopmøder ! De har ikke været til meget gavn for kloden !
Vi ved at naturen er i gang med at svare på den udfordring, den alt for længe har haft ! Den svarer på flere måder : Flere storme, oversvømmelser, nedsmeltning af indlandsis og varmegrader vi ikke kan tåle ! 

Det er helt helt uforståeligt, at vi på bare 50 - 60 år har kunnet sætte så meget over styr ! En hel klode! På de store sendeflader af nyhedsmedier står der mere om fortielser end reelle handlinger i dækningen af vores klodes tilstand!
Det værste kapitel i bogen af Jørgen Steen Nielsen er det om vores CO2 regnskab ! Man talte hudløst i 2007 om " the tipping point" ! Hvor tæt vi er på, at det hele er for sent !

Det er i min hjerne helt uforståeligt, at der ikke for længe siden er fundet nye modeller til transport, som er en af de helt store CO2 syndere ! I min tankeverden kunne det ha´været løst, hvis der var investeret i den tankegang at vores klode er en man skal passe på ! Verden er fyldt med kloge videnskabsfolk og ingeniører ! De kunne ha´ lavet mange mulige løsninger på både den offentlige og private mobilitet ! Det er ikke meget, der er kommet ud af det indtil videre ! Togene kører på diesel, skibene sejler på diesel, bilerne på oliebaserede væsker og med flyvning er det også fossilt brændstof.
Men virksomhederne og staten har slet ikke fattet, at der er meget der skal laves om. De hellere taler end handler !

Jeg har ikke hjerne til at løse den problematik, men jeg kan bidrage med det jeg kan, og det er bl.a. at fortælle det jeg oplever ved at læse, se og tænke ! Jo flere vi er der bidrager, des bedre ! Jo flere vi er til omstilling, grøn revolution og opråb, des større pres lægges der på virksomheder og politisk handling!

Det hjælper ikke kloden, at vi bekymrer os, uden at handle ! Det hjælper kloden, at vi vågner til en ny bevidsthed ! At vi lader det sive ind i vores handlinger, spørgsmål og stillingtagen !
Indianersamfundet havde de værdier, vi savner i dag ! De fik af moder jord og de gav til moder jord ! Intet overforbrug eller affald ! Den værdi, at vi skal bidrage til moder jords bevarelse, er en værdi vi hurtigst muligt må finde ! Den værdi rummer alle aspekter af vores livsstil !

Vi kan ikke leve som indianerne ! Men vi kan lære af deres værdier og lade os inspirere til at gøre noget andet ! Det er påkrævet ! Vi kan udvikle vores sanser og ansvarsfølelse til opmærksomhed !

Det kan lade sig gøre ! VI skal bare VIL det ! Når vi VIL det, kan vi virkelig ændre mangt og meget til det bedre !

Jeg VIL det !






tirsdag den 4. februar 2014

Efter MØRKE

Sidste uge begyndte rigtig godt ! Efter en SKØN familieweekend blev det mandag, og uden stress kunne ugen tage sin begyndelse.

Udenfor er det koldt og nu også hvidt. Smukt ! Indenfor skaber pejsen varme, og i det klare pejseglas blafrer flammerne op med godt træk i skorstenen. Det er tid for orientering om verdens gang på jorden!

Har verden teet sig mens jeg har været væk fra den ?

Åh nej ! Ikke nu igen ! Straks man kommer online har der været gang i den, i den store verden !

Det er ikke småting ! Der er selvfølgelig adskillige magtkrige og med store menneskelige tragedier til følge ! Der er menneskeskabte katastrofer og der er naturkatastrofer !

Jeg sidder bare i min stue ! Her er trygt og varmt, og jeg ved ikke hvorfor, jeg overhovedet orienterer mig om det ! Dybest set tæller hverken mine tanker, argumenter eller følelser i den voldsomme præsentation af verdens grufulde hændelser ! Det eneste det rækker til er lidt selvpromoverende snak med dem man møder, om hvor galt det står til i mange dele af verden. Man er vel vidende !

Ser et par billeder af ukrainere, der kæmper for demokrati, orden og redelighed. For at holde varmen tænder de bål i gaderne, mens de på gadeplan råber til deres overordnede, om respekt og anerkendelse !

Går videre og opdager som resten af Danmark, nærmest tilfældigt, at Bjarne Corydon seriøst er ved at handle med Goldman Sachs !

Hvad ! Hvad sker der for Danmark ?

Som dagen tiltager bliver flere og flere opmærksomme på hvad der foregår ! Og resten kender vi til fulde !

Jeg er forundret over min egen reaktion ! Jeg tænker på det hele tiden og tænker, at nu fortryder alle dem der stemmer FOR i denne handel ! NU er de berørt af modstanden ! Men nej, det går som forventet!

Jeg er forundret over min harme og forfærdelse ! og hvad hjælper det, at de om nogen år ser konsekvenserne !? Ingen af dem kunne drømme om, at indrømme at det er en fejl at lytte til befolkningen !

Det er et mega hårdt slag for os alle ! At blive behandlet med så stor ignorance er et kæmpeslag i ansigtet !

Jeg må igen læse om www.thevenusproject.com. Jaque Frescos ideer om et samfund UDEN penge ! Vi ved jo godt, at det er utopi, men det er nødvendigt at læse om det, da jeg der henter en slags trøst !

En trøst for, at den dag, hvor det hele revner, så er der andre muligheder ! Jaque Fresco er over 90 år gammel og det er fantastisk, at læse og følge hans budskaber, om en helt anderledes verden !

Vi er 7 milliarder mennesker på jorden ! af dem er der måske 300.000 der bestemmer ved hjælp af deres grådighed ! Var fordelingen anderledes eller behæftet med en andeledes moral, ville HELE verden se anderledes ud !

Ingen ville være fattige, ingen ville sulte ! Vi kunne nemt passe bedre på vores jord !

Det er disse tanker en sådan uge kan give mig !

Efter torsdag er jeg helt slap ! De gjorde det, og vi, der har protesteret, sidder tilbage med en underlig følelse af krænkelse ! Jeg føler mig krænket, snydt og bedraget !

Og hvad er mulighederne så ? Det ser ikke lyst ud !

Det er mandag igen, og en ny uge er begyndt !

Jeg er ikke kommet over det ! Jeg ved, vi er mange små brikker, som ønsker omstilling !

Verden! opfør dig ordentligt !

Se på dette billede ! Træerne er ved at gå ud ! De står under vand, fordi området er ved at blive genoprettet ! Foran er der grønt, ligesom HÅBET om en dejligere verden ! Blot ET ORD kan gøre en vandvittig forskel : Grådighed !