Kære unge mennesker

Jeg vil gerne hylde de unge mennesker, der kæmper en stor kamp, for at deltage i det almindelige
samfundsspil om uddannelse og øvrige samfundskrav. De kampe de unge kæmper handler om misbrug, incest, vold, omsorgssvigt, mobning, stoffer, angst, diagnoser og mindreværdsfølelser.

Det er den bagage de har med, når de bevæger sig rundt i uddannelsessystemet, og fejler, forsøger igen, fejler igen og for nogen er det sådan det bliver ved, indtil de efter mange forsøg lykkes med en uddannelse, der forhåbentlig kan give dem en mulighed for job, som også kræver en gevaldig indsats bare at passe og befinde sig trygt i.

Disse unge har ofte fra barndommen mødt en helt igennem urimelig verden. Nu er de blevet 18, 23, 26 eller endnu ældre, og mange af dem har endnu ikke oplevet den succes at have en uddannelse eller et længerevarende job.

Jeg vil gerne hylde de unge mennesker for deres arbejdsindsats. De knokler og er på overarbejde mange gange i løbet af en uge. Som en af de unge sagde : " Jeg er på overarbejde fra morgenstunden.
Jeg skal kæmpe med min OCD hele dagen. Oveni har jeg min ADHD"
" Min kamp mod angst og depression har fyldt hele min hjerne. I lange perioder kunne jeg kun være i mit hjem" er en anden udtalelse fra en ung sejkæmper.

I et fordomsfrit og anerkendende land er deres arbejdsindsats påskønnet. De vil blive hørt og mødt og de vil have gode muligheder for at kunne klare både uddannelse og job. De vil få behovet for en anderledes vej til uddannelse dækket uden skyld og nederlag.

I et fordomsfrit og anerkendende land kan man godt stille krav og forvente noget af hinanden. Der er der mange nuancer i succeskriterierne, og det er det man vokser af.

De sårbare unge jeg har mødt er faldet ud af systemets kadence pga følelsesmæssige overgreb. De kan sagtens klare det faglige, men når hovedet er fyldt med følelseskaos er det ofte en uoverskuelig opgave at følge de gængse mønstre og regler for uddannelse.

Jeg hylder dem for deres kampånd.
Tak til jer jeg har mødt på VUC i dette forår.