OG ligesom til andre valg, bliver der valgt nogle nøgleord og emner, som man vil bringe til torvs, som valgløfter.
Lige nu er det social dumping og børnecheck, der fylder en stor del af præsentationerne.
Nu satte jeg mig for at følge Venstres debat med Ask Rostrup op til valget. Og emnerne var de nævnte. Ulla Tørnæs og Lars Løkke Rasmussen, kan ligesom alle de andre politikere sige det samme igen og igen. De to er hverken værre eller bedre end alle de andre politikere. Det er lige trist for alle partier.
De har lagt en strategi for hvad der skal siges uanset hvilke spørgsmål der må komme, og de mener vi til fulde lytter til deres strategi og nikker forstående.
Jeg har også kigget på testen for hvilken politiker jeg føler mig mest i overensstemmelse med, og jeg har valgt ikke at tage den test !
Jeg overvejer at stemme blank, hvis man kan det til dette valg.
Jeg føler at politikerne hele tiden taler ned til mig ! Jeg føler at de har bagtanker med alt det siger og ikke siger.
Jeg føler at de emner der diskuteres er små i forhold til hele det Europæiske fællesskab.
Jeg føler der mangler masser af emner og indhold hos samtlige politikere.
Er der debatter på tværs af alle partier, står man ved sin pult, og siger det man er blevet bedt om. Det siger man så 8-10 gange i samme udsendelse, for det tilfælde vi ikke har forstået det.
Man lytter ikke til hinanden ! De sørger bare for at starte en kommentar, så det ser ud som om de har lyttet, og derefter slår de over i deres egen valgsang igen.
Bendt Bendsen går til valg på at udenlandske kriminelle skal hjem og afsone deres straf for tyverier.
Det er godt nok noget af en sag at gå til valg på, siger jeg med en masse ironi !
Det er et problem som skal løses, men det hører ikke til i en valgkamp, som det helt store emne.
EU har brug for omstillingstanker, nye ideer til at afhjælpe vores problemer med klima, forurening og arbejdspladser. Man kunne også diskutere innovation i politik.
Nye ideer til hvordan vi fælles kan forholde os til affald, ressourcespild, uddannelse, innovation, nye arbejdsformer, nytænkning af økonomiske modeller, afbureaukratisering og nye arbejdspladser.
Ikke en eneste ny tanke spredes der ! Ikke en eneste ny udfordring ! Ikke en eneste ny måde at sige noget på ! Hvorfor fortæller de ikke hvordan man arbejder i parlamentet? Hvor svært er det at få sit synspunkt igennem ? Det vil de aldrig fortælle uden efterfølgende at sige: " Derfor er vi glade for, at vi fik gennemført det og det"
I min optik er dette scenarie en hån mod borgerne. Det er et scenarie, at der er bestemte emner der debatteres. Det er et scenarie, det samme siges igen og igen ! Jeg fatter ikke de kan holde sig selv ud!
Og det udvikler sig til en paranoia hos mig. Jeg mistror hver enkelt af dem ! De skjuler noget !
Alt det vi ikke får at vide ! Alle de aftaler der laves om strategier og spin, som vi ikke er en del af.
Vi husker godt Goldman Sachs.
Vi skal værne om demokratiet og lige nu synes jeg, at både medier og politikere må stramme sig gevaldigt an, for at komme min og måske andres paranoia og demokrati tvivl til livs.
Der er masser af muligheder for at forny demokratiet. Masser af sociale medier giver muligheder for at være i direkte dialog med folket ! Vi er ikke kun vælgere, der kan tales til ! Vi vil høres på mange andre tidspunkter, og tro mig, vi kan bidrage og gør det gerne på en positiv måde til inspiration og eftertanke for de folkevalgte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar