Jeg tænker, at det har stor betydning for døve som minoritetsgruppe i Danmark ! Det betyder noget for jeres identitet som døv med eget sprog, at jeres modersmål er accepteret som sprog og det har sandsynligvis også betydning for både forskning, medie anvendelse og meget andet.
Og så har det været en lang kamp !
I midten 1980erne begyndt døves kamp, om anerkendelse af døve som minoritetsgruppe, om retten til flere og højere uddannelser og i det hele taget en bedre og mere respekteret plads i samfundet.
Før det var døve ofte henvist til udelukkende at få tilbudt uddannelser indenfor et relativt snævert håndværksområde: industri, træ eller køkken !
Skoleområdet var fyldt med lærere, der udelukkende kunne tegndansk, og mange døve var overordentligt skrappe til mundaflæsning, da lærerens tegn ofte var uforståelige. En nuanceret debat eller indlæring var umulig. Jeg husker selv den frustration de første år som lærer for døve og svært tunghøre.
Et helt skoleforløb med begrænset kommunikation og adgang til viden holdt døve i den overbevisning, at der var meget de ikke fik mulighed for at tage del i.
Med " Døv Bevidst", som sloganet hed, kom der fokus både på undervisning, indhold, tegnsprog og uddannelseskrav. Den bevægelse begyndte i 1980erne.
Der blev lavet tegnsprogsuddannelser for lærere, pædagoger og mange døve søgte nu også videre uddannelse på hf og gymnasiet med henblik på videre uddannelser på seminarier og universiteter.
En stor hjælp var også den teknologiske udvikling, som gjorde adgang til information og kommunikation meget lettere. I 1980erne var mulighederne læreren, aviserne og indbyrdes videndeling. Hverken radio eller TV var tilgængeligt, medmindre det var tekstede film fra udlandet.
Så internettet i 1990erne var en informations og kommunikationsrevolution for døve. Et mekka af informationer og muligheder åbnede sig, og i dag er vilkårene for døve og hørende de mest lige der nogensinde har været.
For alle døve har det gennem tiderne kostet på selvfølelsen, at samfundet har betragtet døve som en undergruppe i samfundet. Derfor er det en enorm sejr, at kampen nu er belønnet !
Det er aldeles dejligt og stort, og man må sige : "bedre sent end aldrig"
Nu fortsætter kampen for døve og deres muligheder i dette samfund, på et andet plan. Med tegnsproget som modersmål (uden nogen kan anfægte dette ) !
Tillykke med sejren og fortsat held og lykke med jeres fortsatte arbejde !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar