Lørdag d. 14. Juni blev den nye affaldsplan for Odense Kommune lanceret. Den står nu på læselisten.
Det foregik i den nedlagte Danske Bank på Fisketorvet. Der var aktive udstillere med genbrugstasker og andre sjove genbrugsprodukter.
Odense Renovation og Odense Kommune samarbejdede om dette lille arrangement og Remida var selvfølgelig også repræsenteret med masser af genbrugs
ting og sager, som de besøgende børn kunne arbejde med.
Odenses fine containere var der også, og de tog sig godt ud i banklokalet. Man bliver så affaldsglad af at se på dem.
Shane fra Shanes verden kom forbi. Børnene samlede sig på gulvet foran projektoren og rådmand Jane Jegind holdt en kort åbning om affaldsplanen. Stor ros til hende for hendes situationsforståelse.
Hurtigt fik hun fortalt om affaldsplan og kommune, og givet ordet videre til Shane.
At møde Shanes univers om affald, fantasi, historier var fantastisk inspirerende. Børnene sad fuldstændig fokuseret i den tid Shane fortalte om sin Uzoologiske have. De var helt med i Shanes univers. Da han var færdig og børnene havde fået en hilsen fra ham, sivede de ned til Remida eventyret og arbejdede fuldt koncentreret med deres egen fantasi, fortællinger og fornuft. Det var episk.
Epic Win er en betegnelse i games for optimal læring og udfordring. Grundtvig sagde: "Lad kinder
gløde og øjne tindre"
De børn, der udstråler at der er noget vigtigt på spil i læring, fantasi, udvikling og fantasi, de var der i lørdags. Ingen larmende børn, kun ivrige og arbejdende børn. Det var fantastisk.
Spændende snakke om Remida med Remidafolket. Den ene gode historie efter den anden om hvad
genbrug også kan. Genbrug er læring, fantasi, udvikling, socialisering, affaldsbevidsthed og glæde ved at lære.
Det lyder da som om det var en god dag. Håber at børnene husker denne dag, også længere frem i livet. Containerene er simpelthen så flotte.
SvarSletTak Anne. Din markedsbeskrivelse var også smittende.
SvarSlet