mandag den 13. april 2015

Sådan Marius Pedersen


- Det kan jeg sige dig, her bruger vi ikke ordet affald. Det hele er genbrug!

Sådan begyndte mit besøg på Marius Pedersens genbrugsstation i Odense. Her sorterer man nærmest alt undtaget husholdningsaffald.

- Det her er hjerteblod for os, og nu skal jeg vise dig rundt. Vi har 9 anlæg i hele Danmark, men dette her er det største, fortsætter Richard, der er produktionschef for Marius Pedersen genbrug.

- Her er det pap. Det kommer fra papcontainerne fra hele Fyn.

Vi går videre over i plastik afdelingen. Her hilser vi på Michael, som var min ledetråd til besøget.

Alt plastik kan genanvendes og sorteres i de rigtige koder. Det eneste der er vanskeligt er gummistøvler og vandslanger. De er af en type som er besværlige at genanvende.
De sorte plastbakker fra kød - frugt emballage er nemme at genanvende. De kræver bare en masse sortering, fordi folk smider dem i plastaffald med kødserviet i bunden af bakken og den anden type plast der er anvendt rundt om bakken.

- Ja og dem af flamingo er også helt umulige. 

Videre rundt og se på papir og metal. Masser af papir. Masser af metal og glas. Glas er ekstremt godt at genanvende fordi det er en lang proces at producere glas.

Flotte bundter med dåser.
- Dem sælger vi til Holland. Vi sorterer tre gange og producerer den bedste kvalitet. Holland er den største aftager af vores dåser.
- Her kan du også se vores sorterede plast.

- Vi genanvender mindst 95% af det vi får ind. Vores spildprocent er meget lav, og vi sætter en ære i at genbruge det hele.
- Det er træ fra forskellige firmaer. Det bliver til spånplader.

- Vi kan ikke bruge robotter til sortering. Stykkerne der skal sorteres kan være så forskellige i tykkelse, størrelse og kvalitet, at det endnu ikke er noget for en robot.

Vi griner lidt over dette.

- Men altså det er ikke nogen raketvidenskab at skabe genbrug. Vi kunne sortere meget mere og her kan du se den store sortering af alt muligt storskrald. Her er sovesofaer, madrasser, lamper og legetøj i en pærevælling. Det bliver sorteret til brandbart, metal og plast.

Vejen går nu forbi et biogasanlæg.
Her lander forskellige fejlproduktioner. De omdannes til biogas, som sælges til biogasanlæg i Danmark.

På kontoret slutter jeg med en kop kaffe og en genbrugsdebat. Raketvidenskab og handling er to ord der går igen.  De store plastikøer i verdenshavene kunne genanvendes og med øget handling ville en stor del af alt spildet været genanvendt.


Sådan tænker de på den store genbrugsarbejdsplads i Odense. Det er godt tænkt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar